Forretter
Forretter
Carpaccio med artiskok
Carpaccio med artiskok er en italiensk klassiker, lavet af tyndt skåret råt oksekød.
af Susie Helsing Nielsen
8.08.2009
Styling: Anna Hedegaard/engle-blomst.com, Foto: Jakob Valling/valling.com
Denne skønne forret med artiskokhjerte og olie er lynhurtig at lave.
12 skiver carpaccio
4 babyartiskokker
Olivenolie
Citronsaft
1 bundt persille
Rul carpaccioskiverne til små lange rør. Bøj de yderste seje blade bagover, og knæk dem af den friske artiskok. Skær toppen af med en skarp kniv. Skræl artiskokken med kniven, så artiskokken til sidst ligner en lukket kogle, og du når ind til hjertet. Halver artiskokken, og fjern "skægget" (hårene) med en lille spids kniv, eller grav dem ud med en teske. Snit det friske hjerte fint, og drys det over carpaccioen. Dryp lidt olie og citronsaft over. Skyl persillen, hak den fint, og drys over.