Forretter

Ryg selv din fisk

frokost,fisk,dansk
af Stylist Anna Hedegaard/engle-blomst.com 8.08.2012 Foto: Jakob Valling/valling.com

Der er noget ganske særligt ved duften af nyrøget fisk, og smagen er helt vidunderlig. Du kan faktisk selv ryge dine fisk enten på gasblus eller over åben ild i haven. Se her, hvordan vi har tilberedt hvidløgsrøget sild på ristet rugbrød med hytteost, røget torskefilet med grønne asparges og peberfrugtsalsa samt salat med varmrøget laks med æg og grønne bønner. Opskrifterne rækker til fire personer.

TIP:
Derfor skal du salte og duppe fisken Hvis fisken er for våd, vil den koge i stedet for at blive røget, derfor skal du duppe den tør. Man salter som regel fisk først, inden rygning, og det tjener flere formål. Saltet fremhæver den fine røgsmag, og det fortrænger vandet i fiskekødet og er med til at konservere kødet. Slim på fisk er især et problem, når man ryger hele fisk. Slimlaget hindrer nemlig røgen i at trænge ind i fiskekødet, men saltet fjerner fiskens slimlag.

TIP:
Rygning inde og ude Du kan også sætte rygekassen på din grill eller over bål i haven i stedet for at ryge på gasblusset på komfuret.

Her kan du købe rygeudstyr

Rygekassen kan købes i fisk- og jagtbutikker eller lignende, og rygesmuld kan bestilles i de fleste slagterbutikker eller eventuelt hos fiskehandleren. Du kan også bestille det hos www.danishoutdoor.dk. Du kan læse mere om rygning i Kringelbachs salte- og røgebog.