Forretter
Forretter
Små bagte kartofler med stenbiderrogncreme og rejer
I februar og marts er det højsæson for stenbiderrogn, så det gælder om at tænke den perlende delikatesse ind i så mange retter som muligt.
Denne opskrift giver dig et velsmagende eksempel på, hvordan man bl.a. kan bruge stenbiderrogn.
af skovdalnordic.com
16.01.2020
6 personer
Små bagte kartofler med stenbiderrogncreme og rejer
- 600 g små kartofler
- 1 lille rødløg
- 100 g stenbiderrogn
- 1 dl cremefraiche 9%
- 1 bakke karse
- 100 g rejer
Sådan laver du Små bagte kartofler med stenbiderrogncreme og rejer
-
Lav et lille snit øverst på hver kartoffel, og bag dem i ovnen ved 190° i 1 time.
-
Lav et kryds med en kniv øverst på hver kartoffel, og giv dem et lille tryk.
-
Lad dem afkøle, og lav cremen.
-
Hak løget fint.
-
Rør halvdelen af stenbiderrognen med cremefraiche, ½ bakke karse, rødløg og rejer.
-
Læg 1 skefuld fyld i hver kartoffel, og pynt med resten af karsen og stenbiderrognen.
Mangler du en drink til forretten?