Fortryllende asiatisk rejesalat
En frisk sommersalat med et spicy vietnamesisk twist af ingefær og chili.
Dette skal du bruge til asiatisk rejesalat
6 personer
1 kg friske rejer (ca. 500 g pillede rejer)
½ blomkål
½ spidskål
100 g bælgede ærter
1 stor håndfuld brøndkarse
Dressing
1 spsk friskrevet ingefær
1 tsk finthakket rød chili
Saft af 1 lime
1 tsk flydende honning
2 spsk vindruekerneolie
Salt og friskkværnet peber
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Prøv også opskriften: Lækker fladbrødspizza med grøntsager
Sådan gør du
Kog rejerne i letsaltet vand i 5 min., tag dem op af vandet, og køl dem ned. Pil dem, så snart de er kolde. Skær blomkålen i tynde skiver, og snit spidskålen fint. Vend de to slags kål sammen med rejer og ærter. Pisk alle ingredienser til dressingen sammen, og vend den i salaten sammen med brøndkarse. Smag rejesalaten til med salt og peber og eventuelt lidt mere limesaft, hvis rejesalaten ikke er syrlig nok.
Prøv også denne opskrift på bruchetta med rejer, ærter, agurk og sumac-dressing