Jordbær-milkshake med hyldeblomst

En kold milkshake er en fantastisk sommerdrik, hvis du trænger til en let dessert eller et sødt mellemmåltid. Den her er blød og fyldig uden at være tung og fed. Du kan sagtens skifte jordbær ud med ferskner, hindbær eller melon, og du kan også bruge frosne bær. 
 

Jordbær-milkshake med hyldeblomst 

4 glas 
Det skal du bruge til milkshake:
  • 250 g iskolde jordbær (evt. frosne)
  • 2½ dl kærnemælk 
  • 2½ dl mælk
  • 4-5 spsk koncentreret hyldeblomstsaft 
  • 1 spsk limesaft 
  • 4 jordbær
  • 4 sugerør
  • 1 lime, i både

Sådan laver du jordbær-milkshake

  1. Skyl jordbærrene godt, og skær toppen af. Kom bærrene i en blender sammen med de 2 slags mælk, hyldeblomstsaft og limesaft. Blend det rigtig godt sammen, og smag til med hyldeblomstsaft og limesaft. 
  2. Servering: Skyl jordbærrene, og sæt dem (evt. halverede) på sugerør i 4 glas, og fyld op med jordbærshake.  

Prøv også: Sunde smoothies med friske krydderurter