Kager

Blåbærkage med hasselnødder

De lækre blåbær er perfekte til at give bagværk masser af smag og saftighed. Her udgør de sammen med sød smørbund og sprød hasselnøddecrumble en perfekt sommersymfoni af en skærekage.
af Aller Media 6.05.2021 Foto: Olof Abrahamsson
Blåbærkage med hasselnødder
24 personer

Blåbærkage

  • 100 g smør
  • 4 æg
  • 2 dl sukker
  • 5 dl hvedemel
  • 2 tsk. Bagepulver
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1 dl mælk
  • 200 g blåbær

Smuldredej med hasselnødder

  • 75 g smør, stuetempe­reret
  • 1½ dl sukker
  • 1½ dl hvedemel
  • 1 dl grofthakkede hasselnødder

Spændstige og saftige blåbær smager godt i sig selv, men på kagefronten gør de sommersøde bær sig også helt forrygende.

De tilfører nemlig masser af smag, saftighed og et perfekt syrligtsødt strejf, som tager bagværket til nye kagehøjder. Prøv selv opskriften på blåbærkage med hasselnødder lige her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan laver du blåbærkage med hasselnødder

  • Tænd ovnen på 225°.
  • Smelt smørret, og lad det køle lidt af.
  • Pisk æg og sukker hvidt.
  • Bland mel, bagepulver og vanil­jesukker, og sigt det ned i æggemas­sen.
  • Rør smør og mælk i.
  • Hæld dejen i form, der måler ca. 22 x 34 cm, beklædt med bagepapir. Strø blåbærrene over

SMULDREDEJ:

  • Rør alle ingredienser sammen, og smuldr dejen over bærrene.
  • Bag kagen midt i ovnen i ca. 25 minutter.