Blommegalette
Mørdej
- 80 g smør
- 180 g hvedemel
- 5 spsk. sukker
- 1 vaniljestang
- 4 spsk. vand
- 1 æg til pensling
Blommefyld
- 500 g forskellige blommer
- 3 spsk. timianhonning
- 8 stilke frisk timian
Sådan laver du blommegalette
En galette minder om en tærte men er endnu nemmere at lave, fordi den ikke kræver en tærteform og gerne må være rustik i udseendet.
Mørdej
-
Blend smør, mel, sukker og vaniljekorn i en blender, til dejen smuldrer.
-
Tilsæt vand, og blend igen, til dejen samler sig.
-
Pak dejen i husholdningsfilm, og læg den på køl ½ time.
Blommefyld
-
Skyl og halvér blommerne, fjern stenene, og skær blommerne i kvarter.
-
Læg dem i en skål med honning og bladene fra 3 timianstilke.
-
Tænd ovnen på 200°.
-
Rul mørdejen ud mellem 2 stykker bagepapir til en tykkelse på 2-3 mm.
-
Fordel blommefyldet over dejen, men lad de yderste 5 cm af kanten være fri.
-
Lad dejen ligge på 1 stykke bagepapir. Fold kanten op omkring fyldet, og pensl kanten med sammenpisket æg.
-
Bag galetten i ovnen i 25-30 minutter.
-
Pynt kagen med de resterende timianstilke. Servér evt. med flødeskum eller cremefraiche til.