Citronkage med mandler og birkes

Antal: 
Ca. 10 personer
Det skal du bruge: 
Citronkage med mandler og birkes
175 g smør
200 g sukker
3 store æg
200 g hvedemel
50 g mandler
50 g birkes
1 knivspids salt
1½ tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
1 usprøjtet citron
Lidt smør
100 g flormelis
2 spsk. citronsaft
Lidt kogende vand

Syrligheden fra citronerne og knasen fra birkesfrøene gør denne kage bedre end de fleste. Og det bedste er næsten, at den sagtens kan fryses - hvis den mod al forventning ikke bliver spist op. Du kan både fryse den med og uden glasur. Glasuren vil dog miste lidt af det blanke udseende ved frysning.

Citronkage bliver endnu bedre, hvis du bruger dine hjemmedyrkede citroner. Se, hvordan du dyrker citrusplanter!

citronkage med mandler og birkes - Sådan gør du:

  1. Lad smørret stå ude, så det opnår stuetemperatur.
  2. Tænd ovnen ved 175°.
  3. Pisk smør og sukker, til det er luftigt og lyst.
  4. Tilsæt æggene 1 ad gangen.
  5. Vend de tørre ingredienser sammen, og sigt dem ned i dejen.
  6. Skyl citronen, og riv skallen.
  7. Vend citronskallen i dejen.
  8. Rør hurtigt dejen sammen.
  9. Smør en form, der måler ca. 12 x 22 cm, med smør, og hæld dejen i.
  10. Bag kagen i ca. 45 minutter.
  11. Rør flormelis, citronsaft og lidt kogende vand sammen.
  12. Tilsæt evt. lidt mere flormelis eller væske, afhængigt af hvor tyk glasuren skal være.
  13. Hæld glasuren over den lune kage, og lad den sætte sig let, før du serverer den. 

Se, hvad du ellers kan bruge citroner til: 9 tips til rengøring med citron