Cupcakes med solbærfrosting

Antal: 
8 personer
Det skal du bruge: 
Cupcakes
200 g hvedemel
180 g sukker
1½ tsk. bagepulver
1 knivspids salt
1 vaniljestang
1 usprøjtet citron
100 g blødt smør
2 æg
1¼ dl yoghurt naturel 1,5 %
Solbærfrosting
150 g blødt smør
200 g flødeost naturel
150 g flormelis
3 spsk. frysetørret solbærpulver
Desuden
8 tsk. solbærsyltetøj

Sådan gør du

CUPCAKES

  1. Forvarm ovnen til 175°.
  2. Sigt mel, sukker, bagepulver og salt sammen i en skål.
  3. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og kom dem i blandingen.
  4. Riv skallen af citronen.
  5. Pisk smør sammen med æg, yoghurt og citronskal i en anden skål, og pisk det sammen med melblandingen.
  6. Fordel dejen i 8 cupcakeforme, og bag dem i ovnen i ca. 25 minutter, til de er let gyldne på toppen. Lad dem køle helt af.

SOLBÆRFROSTING

  1. Pisk smør ved høj hastighed i 3 minutter, indtil det er lyst og luftigt.
  2. Pisk det sammen med flødeost, og tilsæt flormelis lidt ad gangen.
  3. Tilsæt til sidst solbærpulveret, og pisk videre, indtil frostingen er luftig.
  4. Hæld frostingen i en sprøjtepose med stjernetyl.

DESUDEN

Skær et hul ned i midten af hver cupcake med en lille skarp kniv. Grav ca. 1 tsk. kage ud, og fyld hullet med solbærsyltetøj. Pynt hver cupcake med solbærfrosting.