Se også
Kager
Mandeltærte med syrener
Vidste du, at du kan spise syrener? Denne skønne mandeltærte smager vidunderligt, og så er den noget så smuk at se på. Få opskriften på mandeltærte med syrener her!
Af Irene Ingelmark
24.05.2023
Foto Ralph Månsson
12 personer
Mørdej:
- 100 g smør
- 2½ dl hvedemel
- 2 spsk. flormelis
- 1 æggeblomme
Fyld:
- 150 g mandler
- 150 g smør
- 1½ dl sukker
- 3 æg
- 2 spsk. hvedemel
- ½ tsk. bagepulver
- 3 spsk. hindbærsyltetøj
Glasur:
- 75 g hvid chokolade
- 1½ spsk. piskefløde
- 1 dl flormelis
- 2 tsk. citronsaft
- Syrenblomster til pynt
Sådan bager du mandeltærte med syrener
Mørdej:
-
Bland alle ingredienser, og tryk dejen ud i en smurt tærteform med løs bund, Ø ca. 23 cm.
-
Sæt den i køleskabet, og tænd ovnen på 175°.
Fyld:
-
Blend mandler til mel.
-
Rør smør og sukker sammen, og tilsæt æg 1 ad gangen, mens du rører.
-
Tilsæt mandelmel, hvedemel og bagepulver, og rør sammen.
-
Smør hindbærsyltetøj på tærtebunden og derefter mandelfyldet.
-
Bag tærten nederst i ovnen i ca. 25 minutter, og lad den så køle helt af.
Glasur:
-
Hak chokoladen, og smelt den over vandbad.
-
Pisk fløde, flormelis og citronsaft sammen, og rør forsigtigt chokoladen i.
-
Tag tærten ud af formen, og hæld glasuren over.
-
Pynt med syrenblomster, og servér.
Se også