Kager

Opskrift: Citronmåne med et moderne tvist

Opskrift på citronmåne, der på allerbedste vis kombinerer den gode gamle smag med det moderne look. Vi kalder den en citronfuldmåne!
af Maja Ambech Vase 17.08.2015 Foto: Columbus leth.
Opskrift: Citronfuldmåne
Den klassiske citronmåne forvandlet til sand festkage. Samme syrlig-søde smag, men med et nyt, nøgent fuldmånelook og tynde mandelbunde i stedet for et enkelt lag sandkage. Mandelbundene tryller kagen glutenfri og er med til at holde den saftig og lækker i flere dage. Opskriften er til seks personer. Prøv også: Tiramisu med citron

Opskrift: Citronmåne med et moderne tvist

Mandelbunde:
  • 4 æg
  • 240 g sukker
  • 240 g mandelmel
Citronsmørcreme:
  • 375 g flormelis
  • 100 g blødt smør
  • 1 usprøjtet citron

Prøv også: Mandelkage med citron

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan laver du citronfuldmåne:

  1. Mandelbunde: Pisk æg og sukker godt sammen i en skål, og rør mandelmel i. Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir, og bred den lidt ud.
  2. Bag bunden i 15-20 minutter ved 175°. Lad den køle helt af, og stik/skær 5 cirkler ud, der er ca. 12 cm i diameter.
  3. Citronsmørcreme: Kom flormelis og smør i en skål. Riv skallen af citronen, og gem den til pynt. Pres saften, kom den i skålen, og pisk cremen sammen − først ved lav hastighed, dernæst ved høj, indtil cremen er let og luftig.
  4. Fordel smørcremen mellem bundene, på kanten og på toppen. Sørg for, at der kun er et meget tyndt lag smørcreme på kanten, så man kan se bundene igennem. Pynt kagen med citronskal, og servér.

​Se også vores mange andre lækre kager i galleriet herunder...