Kager

Sarah Bernhardt-kager med hindbærsmørcreme

Makronbunde, hindbærsmørcreme og chokoladeovertræk. Hvem kan modstå en Sarah Bernhardt-kage? De dekorative kager pynter så på fint på kagebordet, når du drysser dem med frysetørrede hindbær.
af Camilla Biesbjerg Markussen. 14.10.2021 Foto: Betina Hastoft.
Sarah Bernhardt-kager med hindbærsmørcreme
16 stk

Makronbunde

  • 200 g marcipan
  • 60 g flormelis
  • 20 g æggehvider

Hindbærsmørcreme

  • 200 g blødt smør
  • 100 g flormelis
  • 1½ tsk. vaniljesukker
  • 80 g hindbær

Pynt

  • 200 g mørk chokolade
  • 2 spsk. frysetørrede hindbær

Sådan laver du Sarah Bernhardt-kager

Makronbunde

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Ælt marcipan, flormelis og æggehvider sammen til en ensartet masse. Form massen til 16 små kugler, fordel dem på en bageplade med bagepapir, og tryk dem flade.
  3. Bag makronbundene i ovnen i 8-10 minutter. Afkøl.

Hindbærsmørcreme

  1. Pisk smør, flormelis og vaniljesukker luftgt i en skål med en elpisker.
  2. Mos hindbær, og pisk dem sammen med smørcremen. Læg en skefuld hindbærcreme på hver makronbund, og smør den op i en top, så den bliver kegleformet.
  3. Sæt kagerne i fryseren i 30 minutter.

Pynt

  1. Hak chokoladen, og smelt ¾ af den i en skål over vandbad.
  2. Tag skålen af varmen, og rør den sidste chokolade i, til den har en temperatur på 31-32°.
  3. Dyp kagerne chokoladen, og drys med frysetørrede hindbær.