Te-guide: Vælg den rette te til din kage
Te er ikke bare te. Den findes i et utal af varianter, og ligesom med vin og mad får man den mest optimale smagsoplevelse, hvis man parrer teen med bagværk, kage eller konfekt, som passer til teens karakteristiske smag. Ifølge Christian Harding fra Den Franske Tehandel handler det grundlæggende om at finde en te, som komplementerer det, man spiser. Teen skal nemlig ikke overdøve kagen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Mangler du en lækker kage til din te? Få opskriften på klassiske scones med lemoncurd
Sådan vælger du den rette te til din kage
Sort te
De rene sorte teer, fx en darjeeling fra Indien, yunnan eller qimen fra Kina, passer godt til lidt ”tungere” kager. Drik dem fx til:
- Wienerbrød, gærbrød som teboller, scones osv.
- Chokoladekager, chokoladetrøfler og kiksekage
- Tærter med abrikoser
- Schwarzwälder kirschtorte
- Kager og tærter med blåbær
- Kiks og småkager
- Tørkager som træstammer og mazariner
- Vandbakkelser med creme og chokolade
- Roulader med marcipan
Sort te med citrussmag
Earl grey- og orangeteer, dvs. teer med bergamot og andre citrusfrugter, passer godt til kager og tærter med citrusfrugter og ingefær. Drik dem fx til:
- Citronkage
- Citrontærter
- Appelsinkager
- Muffins med citron/orange
- Kiks og småkager
- Ingefærsmåkager
- Roulader med citrus
- Vandbakkelser med citron
Flere lækre kager:Himmelske småkager med creme af hvid chokolade
Sort te med krydret smag
Krydrede teer har vundet større og større indpas i Danmark. Fx chai, der passer rigtig godt til kager, som også er krydrede. Drik dem fx til:
- Kager med æbler, fx æblekage, æbletærte og gammeldags æblekage med rasp
- Krydderkager
Grøn te og hvid te
De sunde rene grønne og hvide teer, fx fra Kina og Japan, passer rigtig godt til kager og tærter med syrlige bær og kager med lette blomstersmage. Drik dem fx til:
- Tærter med syrlige bær, dvs. hindbær, stikkelsbær, ribs, ananas og rabarber.
- Kager og tærter, som er lette i smagen og evt. har blomstersmag, fx hyldeblomst.
Grøn te og hvid te med smag
Ægte jasminte fra Kina – dvs. te af ægte jasminperler − og hvid te med vanilje passer rigtig godt til kager med jordbær, lette moussekager og hvid chokolade. Drik dem fx til:
- Kager og tærter med jordbær
- Lette mousse- og lagkager, fx med champagne og hvid chokolade
- Konfekt med hvid chokolade
Oolongte
Oolongte bliver ofte betragtet som en aftente, fordi den ikke indeholder koffein. Den er groft sagt en blanding mellem grøn og sort te og passer godt til kager og bagværk, der grænser til mad, samt til kager med frugt uden for meget syre, men med sødme. Drik den fx til:
- Kager og bagværk med fokus på oste, fx klassiske cheesecake
- Kager med figner
- Pæretærte
SE OGSÅ VORES GUIDE TIL HJEMMEBRYGGET GOURMET-KAFFE HER!