Se også
Kager
Verdens bedste bananpandekager
Bananpandekager er et hit til både morgenmad og som en sundere dessert. Den svampede konsistens og den søde smag gør dem til et vanedannende smagsbekendtskab!
af Freja Bang Lyngbo
28.11.2022
Foto: Line Falck.
På morgener med ekstra god tid er det dejligt at forkæle sig selv med et ordentligt og velsmagende morgenmåltid. Hvis du er til søde sager i løbet af dagens første timer, så vil du elske disse saftige bananpandekager med varme krydderier.
4 personer
Ingredienser
- 4 bananer
- 4 æg
- 1 usprøjtet appelsin eller citron
- 2 dl hvedemel
- 2 dl spsk havregryn
- 1 dl kokosmel
- 1 spsk chiafrø
- 2 tsk kardemomme
- 2 tsk kanel
- 2 tsk vaniljepulver eller vaniljesukker
- Lidt salt
- Lidt smør eller kokosolie til stegning
Sådan laver du bananpandekager
- Mos bananerne ud i en skål, og pisk æggene i.
- Riv skallen af appelsinen/citronen, og rør den i dejen sammen med hvedemel, havregryn, chiagrø, kardemomme, kanel, vanilje og salt.
- Fordel dejen i klatter med en spiseske, og steg pandekagerne ved middelvarme, til de er gyldne på begge sider.
Tip
Jo tyndere pandekagerne er, jo sprødere bliver de. Servér med frisk frugt, nødder og youghurt - eller marmelade og kokosmel.