Konfekt

Chokoladebrud med chili og havsalt

Chokoladebrud er noget af det nemmeste og lækreste. Her er det en version med chili og havsalt, der er lige til at bikse sammen i en fart!
Tekst og foto: Linn Grubbström. 9.11.2021
Chokoladebrud med chili og havsalt

Det bedste ved chokoladebrud er, at du kan tage lige præcis så stort et stykke som du ønsker dig! Stykkerne er perfekte som en lille ting til kaffen, eller som nem ting til gæstebordet. Prøv også at bruge det sammen med is, så er desserten også redet!

1 personer

Det skal du bruge

  • 200 g mørk chokolade 85 %
  • 50 g mælkechokolade
  • 1 nip tørrede chiliflager
  • 1 nip havsalt

Chokoladebrud

Sådan gør du

  1. Hak den mørke chokolade groft, og kom den i en skål.
  2. Smelt den over vandbad, og hæld den flydende chokolade ud på en plade med bagepapir.
  3. Gentag med mælkechokoladen, men kom den i en sprøjtepose, og sprøjt den ud over den mørke chokolade.
  4. Brug en gaffel til at tegne mønster i overfladen. Drys med chili og havsalt.
  5. Sæt chokoladen i køleskabet i mindst 4 timer. Knæk den i mindre stykker ved servering.

TIP: Knæk et stykke af, og rør det ud i varm mælk. Det giver en lækker varm chokoladedrik.