Det skal du bruge:
½ l piskefløde
250 g sukker
100 g glukose
100 g cashewnødder
Sådan laver du flødekaramellerne
Opskrift til ca. 30 stk.
- Bring piskefløde, sukker og glukose i kog på en pande ved middel varme, og lad det koge i ca. 30-40 minutter − rør i det jævnligt.
- Når karamellen er tyk, og farven er gylden, tager du panden af blusset.
- Det er vigtigt, at karamellen har en lysebrun karamelfarve, ellers bliver den ikke hård.
- Hak nødderne, og rør de fleste af dem i karamellen.
- Hæld den i en form beklædt med bagepapir.
- Drys de sidste hakkede nødder over.
- Lad massen køle af ca. 3 timer, og skær den i mundrette stykker.
- Pak dem evt. ind i papir, eller opbevar dem i en dåse med låg.
Er du ikke til nødder, kan du kaste dig over disse lækre guldkarameller i stedet!
Tip!
Er karamellerne meget bløde, kan de klæbe sammen, hvis de ikke pakkes ind hver for sig eller med bagepapir imellem.
Disse karameller kan blive alt fra meget bløde til helt hårde − det afhænger af tiden på komfuret.