Michelin-restauranter: Følg guiden her!
Vil du spise udsøgt og prøve virkelig raffinerede retter, så kan det betale sig at kigge efter Michelin-restauranter. For 114 år siden udkom den første Guide Michelin, som var en guide, der blev uddelt gratis til alle, der købte en bil i Frankrig, og det var overvejende nyttige oplysninger og tips til bilister.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
I dag har konceptet ændret sig, og Guide Michelin er blevet en omfattende guide til rejsende, der vil have et kvalitetsorienteret overblik over eksklusive hoteller og delikate restauranter i storbyer verden over. Vil du finde en god Michelin-restaurant, kan det være en god idé at have de velkendte Michelin-stjerner for øje.
Find de gode Michelin-restauranter
Vil du spise rigtig godt, finder du de velkendte Michelin-stjerner i guiden. Stjernerne siger på forskellig måde noget om den oplevelse, du får på de forskellige Michelin-restauranter:
- 1 stjerne: Restauranten er rigtig god i sin kategori
- 2 stjerner: Restauranten er en omvej værd
- 3 stjerner: Restauranten tilbyder en oplevelse, der er værd at rejse efter
Er restauranten belønnet med en "Bib Gourmand", betyder det, at det er en restaurant, som serverer god mad til en rimelig pris.
Læs også: Lær at lave gourmetmad i eget køkken!
Michelin-restauranter 2014
Der er mange muligheder for at krybe indenfor og nyde godt af nordisk kræseri herhjemme. Guide Michelin 'Main Cities of Europe 2014' er netop kommet på gaden, og herunder kan du se, hvilke danske Michelin-restauranter der har fået karakterer for deres mad og kan udmærke sig med en af de smukke Michelin-stjerner.
Noma: 2 stjerner
Geranium: 2 stjerner
Grønbech og Churchill: 1 stjerne
Relæ: 1 stjerne
Den Røde Cottage: 1 stjerne
Søllerød Kro: 1 stjerne
Era Ora: 1 stjerne
Kiin Kiin: 1 stjerne
Kokkeriet: 1 stjerne
Formel B: 1 stjerne
AOC: 1 stjerne
Kadeau: 1 stjerne
De tre nye Michelin-restauranter:
Clou: 1 stjerne
Marchal: 1 stjerne
Studio: 1 stjerne
Kong Hans - Københavns ældste Michelin-restaurant mister sin stjerne.