Se også
Grønt
Andalusisk inspireret gazpacho
Gazpacho er en typisk andalusisk forret, baseret på tomater. Den nydes kold og er genial i de varme sommer- og sensommermåneder. Få opskriften herunder!
af Marie Melchior.
20.04.2020
Foto: Betina Hastoft.
6 personer
Ingredienser
- 8 bøftomater
- 5-6 hele peberkorn
- 4 dl tomatjuice
- 1 lille bundt basilikum
- 2 røde pebere
- 1 gul peber
- 1 fed hvidløg
- 3 spsk olivenolie
- 1 kvist timian
- 1 laurbærblad
- Havsalt
- 1 spsk sherryeddike
Tilbehør
- 4 skiver brød
- 2 spsk olivenolie
- Havsalt
- 12 radiser
- 1 agurk
- 12 cherrytomater
Sådan laver du gazpacho
- Skær bøftomater i grove stykker og læg dem i en skål med peberkorn.
- Hæld tomatjuice over og tilsæt halvdelen af basilikummen.
- Skær peberfrugterne i stykker og fjern kernerne. Hak hvidløg.
- Opvarm en pande med olivenolie.
- Sauter peberfrugter og hvidløg med timian og laurbærblad, til peberfrugterne falder sammen og er møre. Krydr med salt.
- Bland de sauterede peberfrugter med tomater og tomatjuice.
- Sæt skålen på køl og lad det marinere til næste dag.
Næste dag
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Blend tomatblandingen med resten af basilikummen - blend evt. over to omgange. Si pureen over i en skål.
- Brug bagsiden af en træske til at mase pureen igennem sien.
- Tilsæt sherryeddike og smag til med salt.
- Er suppen for tyk, så spæd op med tomatjuice.
- Server suppen iskold og dryp med olivenolie lige før servering.
Tilbehør
- Tænd ovnen på 200°. Skær brødet i grove terninger, læg dem i en skål og vend brødterningerne med olie og havsalt.
- Læg brødet på en bageplade med bagepapir. Rist brødet til sprøde croutoner i 5-6 minutter.
- Skyl og rens radiserne og skær dem i mindre stykker.
- Skær agurken i terninger og halver cherrytomaterne.
- Server evt. grønsager og croutoner i separate skåle som tilbehør til gazpachoen.