Grønt

Broccolisalat og 5 andre fantastiske broccoliretter

Her får du den gode broccolisalat og 5 andre fantastiske opskrifter, der får det bedste frem i den knasende broccoli.
Christine Agertoft / Foto: Betina Hastoft 29.08.2016
Opskrift på broccolisalat

Broccoli er en af de mest populære kåltyper i Danmark. Det skyldes blandt andet, at den er proppet med vitaminer, kan tilberedes på mange måder, er holdbar og har en meget mild kålsmag. Dertil kommer, at broccoli forhandles i supermarkeder næsten året rundt og kan dyrkes i egen have. Kort sagt har vi danskere forelsket os i den sunde grøntsag fra Italien.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Prøv også: Klassisk broccolisalat med dressing her!

Broccolisalat og 10 andre gode opskrifter med broccoli

Forvandl den knasende gode broccoli til en skøn broccolisalat, en fyldig tærte med laks, supersund suppe og meget mere.

Sådan vælger du den bedste broccoli

Når du skal vælge en god broccoli fra grønthandlerens hylder, så skal du kigge på farven. Den fortæller, hvor frisk broccolien er. Den skal være grøn og stilken skal være sprød og ikke slatten. Hvis broccolien har gule blomster, er den ikke god.

Tip! Broccoliretter smager godt med dette koldhævet surdejsbrød

Sådan opbevarer du broccoli

Hvis du skal spise broccolien i samme uge, som du har købt den, skal du blot komme den i en plasticpose og lægge den i køleskabet. Vær opmærksom på, at den helst ikke må ligge sammen med tomater, citroner, lime, appelsiner og æbler. Skal du derimod opbevare din broccoli i længere tid – eller har en stor mængde – så kan du blanchere stilkene i omkring 2 minutter, lade dem afkøle og derefter fryse dem ned.

Sådan tilbereder du broccoli

Broccoli kan bruges i et væld af opskrifter, og du kan se nogle af dem herover. De mest populære er den klassiske broccolisalat, blancheret og med en smule salt eller ovnbagt. Den milde broccolismag gør den også populær i mange gryderetter og dens italienske oprindelse gør den særlig velegnet til pastaretter, parmesanost og hvidløg.