Porre
Porrer har været en del af det danske køkken siden før vikingetiden. Oprindeligt kommer planten formentlig fra området omkring Middelhavet, mens nu dyrkes den mest i tempereret klima, da porren trives bedst her.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Kartoffel-porresuppe med østers
Côte de boeuf med grønsagspakker
Gule ærter med grønsager og kød
Sprængt unghane med peberrodscreme
Pighvar-bisque
Porrer er i familie med løgplanter, og det kan man både se og smage. Dog er porren noget mildere i smagen. Porrer er rige på vitaminer, en masse mineraler og kostfibre, som gør porren til en meget mættende grøntsag.
Vidste du…
At de små porrer er de sprødeste og mest smagfulde? Gå derfor altid efter de tyndeste porrer.
Anvendelse
Porre er en fast ingrediens og vigtig smagsgiver i supper, men porre smager lige så skønt i tærter og omeletter, i wok-retter, rå i salater eller bagt i ovnen sammen med rodfrugter.
Holdbarhed
Sommerporrer skal høstes og spises med det samme, mens vinterporrer godt kan stå på marken hele vinteren - derfor er sæsonen for porrer meget lang. Porrer kan holde sig i køleskabet i op til to uger.
Sæson
Juli-februar