Grønt

Salat af maldivisk græskar, tun og kokos

Skøn autentisk salat som er supersimpel og smager vidunderligt.
af Carsten Kyster, Foto: Carsten Kyster og Herbert Ympa 4.04.2012

(4 personer)

½ kg hokkaido- eller butternutgræskar i renset vægt
1 grøn chili
1 rødløg
1 lime/saften
2,5 dl kokosmel
1 dåse tun i olie
2 g salt
2 g sort peber

Skær græskarret i mindre stykker, og kog det mørt i vand. Mos det herefter og køl ned. Hak chili og rødløg fint, vend det med limesaft, salt og peber i en skål, og rør det sammen med græskarmos, kokos og tun. Smag til med salt og peber.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tip: Rester af en god kartoffelmos ville godt kunne erstatte græskarmosen. Moussen er også lækker i en sandwich.

Se også andre lækre opskrifter fra Maldiverne:


Maldivisk kålsalat med chili og lime
Maldivisk tunsalat med frisk kokosnød og grøn chili
Koralfisk grillet i bananblad med maldivisk karrypasta Fiskekarry fra Maldiverne med kokos og karryblade