Salat:
1 bundt grønne asparges, 200 g
• 2 avocadoer
• 2 poser mozzarella a 250 g
• 200 g røde druer
• 1 bundt estragon
• 1 bundt kørvel
• 3 kviste bredbladet persille
• 1 gul og 1 orange morgenfrue
Pynt:
Stedmoderblomster
Vinaigrette:
• 1 spsk flydende honning
• 2 spsk rød balsamico
• 4 spsk god olivenolie
• Salt og peber
Opskriften er til 6 personer.
Sådan laver du salat med asparges og avocado
Skær eller bræk den nederste træede ende af aspargeserne af, og læg dem i kogende vand i 4 minutter. Hæld aspargeserne i et dørslag, afkøl med koldt vand, og halver dem. Skær avocadoerne i halve, og fjern forsigtigt stenen og skrællen. Skær avocadokødet i skiver. Hæld vandet fra mozzarellaen, og skær den i skiver. Vask druerne, og fl æk dem i halve. Nip og skyl krydderurterne. Pisk ingredienserne til vinaigretten sammen. Anret asparges, avocado, mozzarella og druer i en stor skål. Fordel krydderurterne på toppen, og pynt med kronbladene fra morgenfruer og stedmoderblomster. Dryp dressing over salaten. Server salaten som en forret eller en let frokostret. Eventuelt med et godt brød til.