Grønt

Svampesuppe med ostebrød

Kombinationen af svampesuppen og ostebrødet er med til at bidrage til grundsmagen umami.
af Nadia Mathiasen / Foto: Chris Tonnesen fra bogen Flere kødfri dage 13.09.2020

Fermenterede produkter som fiskesauce, black bean sauce og soja giver smagsmæssig dybde, da de bidrager med den femte grundsmag, umami, som også kendetegner smagen af kød.

Svampe er også en god umami-kilde ligesom ost. Denne ret gør sig som en god forret til middagsselskabet eller hvis du vil forkæle dig selv i hverdagen, er den også god som aftensmad.

Det bliver en ret du sent vil glemme og vi garanterer dig for at det ikke er sidste gang den kommer på bordet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

SE OGSÅ: Krydret gulerodssuppe med basilikum

Svampesuppe med ostebrød

Antal: 4 personer

Det skal du bruge for at lave svampesuppe med ostebrød

  • 500-600 g blandede svampe
  • 2 spsk. smør
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1½ dl hvidvin (kan udelades)
  • 1 l grøntsagsbouillon
  • 1 tsk. timian
  • 1-2 dl fløde
  • salt og friskkværnet peber
  • ½ baguette
  • 2 håndfulde revet ost, fx gruyère
  • friske urter til pynt, fx snittet purløg

Sådan laver du svampesuppe med ostebrød

  1. Rengør svampene, og skær dem i mindre stykker.
  2. Brun dem i ½ af smørret på en varm pande, til væden er fordampet. Sæt dem til side.
  3. Pil og hak løg og hvidløg, og steg dem med resten af smørret i en gryde ved jævn varme i et par minutter.
  4. Tilsæt hvidvinen, og lad den næsten koge væk.
  5. Tilsæt næsten alle svampene, bouillonen og timian.
  6. Bring gryden i kog, og lad det simre i 15 minutter.
  7. Tilsæt fløde, blend suppen, og smag til med salt og peber. Skær brødet ud i tynde, skrå skiver.
  8. Top med revet ost, og rist dem i ovnen ved 220°, til de er sprøde, og osten er smeltet.
  9. Anret de resterende svampe på toppen af suppen sammen med friske urter til pynt.
  10. Servér suppen med ostebrødene til.

SE OGSÅ: Opskift på supper- 10 farvoritter

Opskriften er fra bogen: Flere kødfrie dage
Kogebogen er opfølgeren til Kødfri Mandag, som Nadia Mathiassen udkom med for to år siden. Ud over at skrive kogebøger er Nadia Mathiassen kvinden bag bloggen Foodfanatic.dk og leverer opskrifter til blandt andet magasiner. Bogen er blevet til sammen med madfotograf Chris Tonnesen og er inddelt efter de fire årtider. Flere kødfrie dage. 192 sider, 235 kr. (Strandberg Publishing).