Antal:
10 stk.
Det skal du bruge:
Cookies med hasselnødder og havregryn
180 g hasselnødder
150 g havregryn
1 moden banan
1 æg
3 spsk. kokosolie
1 spsk. honning
50 g mørk chokolade, 70 %
½ tsk. bagepulver
Når vintermånederne kalder på rare stunder indendørs, så er de sprøde og søde cookies en favorit til eftermiddags- eller aftenhyggen. Disse cookies tager ingen tid at lave, og så er de endda fyldt med smagslækre ingredienser.
Læs også: Vild med te
Smag også: Sprøde cookies med chokolade
Sådan laver du cookies med hasselnødder og havregryn:
- Tænd ovnen på 190°.
- Hæld hasselnødder og havregryn i en food¬processor, og blend, indtil det får konsistens som mel.
- Tilsæt banan, æg, kokosolie, honning og bagepulver.
- Brug en dejskraber til at skrabe siderne ned, og blend, indtil konsistensen er fin og ensartet.
- Hak chokoladen groft, og vend den i dejen.
- Beklæd en bageplade med bagepapir, og brug 2 spiseskeer til at placere 10 klatter cookiedej på bagepladen.
- Tryk dejen let med bagsiden af en ske, og form dine cookies så runde som muligt.
- Bag dem i ovnen i 12-15 minutter, eller indtil de begynder at få en let gylden farve.
- Lad dem køle lidt af, og servér.
Prøv også: Gulerodsmuffins med cashewfrostning
Skal dine cookies gemmes, skal de køle helt af, før de opbevares i en lufttæt beholder med låg.