Antal:
2 halvlitersglas
Det skal du bruge:
Syltede grønne tomater
1 kg rørsukker
1 økologisk citronskal i tynde strimler (eller revet)
Kornene af 1 vaniljestang
3 dl æblecidereddike
1,6 dl vand
1 kg små grønne tomater
3 kanelstænger
Evt. atamon
Sådan laver du SYLTEDE GRØNNE TOMATER:
- Bland sukker sammen med citronskal og vaniljekorn.
- Varm eddike og vand op i en gryde, og tilsæt sukkerblandingen. Kog det i ca. 5 minutter.
- Klargør tomaterne ved at stikke små huller i dem med en gaffel. Læg dem herefter i gryden i sukkerlagen, og lad det småkoge i ca. 5 minutter.
- Tag gryden af varmen, og stil den køligt til forsyltning i 12-24 timer. Sørg for, at tomaterne er dækket af lagen. Læg evt. pres på.
- Efter forsyltning koges lagen igen i ca. 5 minutter. Fordel tomaterne i skoldede glas, der evt. er skyllet med atamon. Kog lagen ind i 10-15 minutter. Hæld lagen på tomaterne, så glassene er helt fyldt, og læg kanelstængerne ovenpå. Dæk til med tætsluttende låg, og opbevar dine syltede grønne tomater køligt.
TIP: Dine syltede grønne tomater kan serveres til alt lige fra ost til kødretter og er desuden lækre i sandwich m.m.
Få flere gode tips om syltning her
Har du tomater i drivhuset? Se hvordan du får det bedste ud af den sidste høst i videoen: