Christian Nørgaard indretter sit hjem med få ting – til gengæld har alting personlig værdi

Boligreportage: Kom indenfor i Christian Nørgaards villalejlighed

Det lå egentlig ikke i kortene, at Christian Nørgaard Larsen, hans kone, Stine, og deres tre små børn skulle flytte. Som nybagte forældre til tvillinger var behovet for mere albuerum, flere børneværelser og større stuer dog begyndt at melde sig. Så da en kvinde fra den modsatte side af vejen en regnvejrsdag bankede på døren og inviterede dem på kaffevisit, med den slet skjulte hensigt at sælge dem sin villalejlighed, blev det skæbnesvangert.

– Hun insisterede, og vi overgav os og kom over på besøg – og da vi endelig var her, kunne vi jo godt se, at det ville være en god idé. Det særlige var bl.a., at her var mulighed for en hel børneafdeling oppe på toppen, og vi vidste jo inderst inde godt, at tre børn ikke ligefrem fylder eller støjer mindre med alderen, lyder det fra Christian, der ikke et sekund har fortrudt, at han sammen med sin kone slog til samme dag.

Plads til gæster

I dag har familien boet tre år i villalejligheden, der ifølge Christian har den helt perfekte opdeling, fordi man kan være sammen i stuerne og køkkenet, og trække sig tilbage på øverste etage.

– Vores hjem skal først og fremmest kunne rumme os som familie og passe til det liv, vi lever. Det betyder også, at selv om vi naturligvis gerne vil have et smukt hjem, så må det ikke blive som et museum, hvor man ikke rigtig føler sig velkommen og hele tiden går og holder sig tilbage. Der må gerne være tegninger på køleskabet og perleplader i køkkenet, siger han. Derfor er spisestuen enkelt og funktionelt indrettet med et langbord og en indbygget bænk, der også har plads til de naboer, som med jævne mellemrum kommer forbi til middag med deres børn. Det samme princip gælder i resten af huset: Hvis det ikke bruges og giver mening i hverdagen, så duer det ikke.

– Der er ikke nogen af os, der gider alt for meget vedligehold, og vi har derfor ikke særligt mange møbler. Det hænger også sammen med tanken om, at et hjem er til for at blive brugt – der er ingen grund til at have ting, der bare står og samler støv. Det skal betyde noget, og meget gerne fordi det har en historie, fortæller Christian.

Anledning til snakke

Blandt de ting, der trækker tråde tilbage i parrets liv og derfor også en særlig betydning, er blandt andet en daybed, de fik i bryllupsgave, en indrammet side fra Christians oldefars soldaterbog, som nu fungerer som et lille kunstværk, og en stak breve, som hans bedstefar skrev under Anden Verdenskrig og nu ligger i en glasmontre i stuen. Desuden en torso af kunstneren Heidi Guthman Birck, der stammer fra Christians barndomshjem.

– Den er egentlig ikke særligt smuk, nærmest lidt uhyggelig, og der er nogle småting, der er faldet af hist og her. Men den fører en linje tilbage i tiden, og jeg husker, hvordan jeg som barn var en lille smule bange for den. Når mine børn i dag undrer sig over den, så er den anledning til at snakke og fortællinger om, da jeg selv var lille.

Selv holder Christian allermest af soveværelset, som også rummer en skriveplads med udsigt over villavejen gennem husets buede vinduer.

– Det er mit personlige yndlingsrum. Det er her, jeg går ind i min arbejdsboble og forsøger at komme ind i et flow. I resten af huset er alting fælles, hvilket er virkelig dejligt, men det er nu også meget rart ind imellem at kunne lukke en dør og enten zoome ind på arbejdet eller bare holde en pause.

Hvem?

Christian Nørgaard Larsen, journalist og forfatter, hans kone, Stine, samt parrets tre børn.

Hvad?

Villalejlighed i Charlottenlund.

I den fine, gamle udstillingsmontre i et hjørne af stuen opbevarer Christian og hans kone et sammensurium af ting, der både har praktisk og følelsesmæssig værdi – bøger, et backgammonspil, ting børnene har lavet og nogle æggebægre købt i den svenske interiørbutik, Artilleriet.

Den grønne farve ved navn Sweet Peas fra File Under Pop har parret valgt til de ellers hvide vægge for at give rummet sin egen, tydelige personlighed. Kurvestol er fundet hos Ruberno Classics, og det lille sidebord er designet af italienske Luca Nichetto for danske &Tradition. Vasen er købt hos Modo Cph, og puderne er fra bl.a. Beau Marche.

En indbygget bænk langs væggen giver plads til både familien selv og naboerne og deres børn, når der indimellem er fællesspisning i køkkenet. Værket på væggen er en lystavle med parrets adresse, da de boede en periode i Buenos Aires, spisebordet er fra Hay, og de klassiske stole er formgivet af Børge Mogensen.

Den store reol på den ene af stuernes bagvæg giver rummet et afslappet udtryk, og giver masser af plads til familiens bøger og magasiner. Desuden finder man her en skulptur af en torso af kunstneren Heidi Guthman Birck, som stammer fra Christians barndomshjem. Stolen ved keyboardet er fundet på Den Blå Avis, og sofaen er fra Bolia.

I køkkenet har væggene fået en sart rosa farve, der tilføjer en varm kontrast til det hvide køkken og elementerne i stål. Køkkenet er enkelt og funktionelt indrettet, så der er plads til det, alting i virkeligheden handler om i netop dette rum: Maden! Over køkkenbordet hænger et lille maleri af en cykelrytter af kunstneren Lise Olrik, der har selskab af en væglampe fra Klassik Studio. Samlingen af tekopper er ligesom frugtfadet et arvestykke.

Den læderbetrukne daybed fra Norr11 var en bryllupsgave til Christian og hans kone, og netop derfor har den en væsentlig plads i deres hjerter – også selv om de syntes, den fyldte lidt for meget og var en smule besværlig at bruge. Det lille sidebord er fundet på Den Blå Avis, kanden i karmen er købt i den svenske butik Artilleriet, og gulvtæppet er af den danske tekstildesigner Kirsten Fribert.

I gangen, der fører ind til husets køkken, står et gammelt skab, som parret har fundet på Den Blå Avis. Den almueblå farve lyser op rummet op og taler smukt sammen med køkkenets rosa vægge.

Parrets soveværelse fungerer også som kontor og er Christians yndlingsrum. Det gamle bord med skuffer, der giver en fornemmelse af traditionelt arbejdsværelse, er fundet på Den Blå Avis, mens stolen er taget med hjem fra et loppemarked i Aarhus. Det lille værk med det optimistiske budskab er købt i den Københavnske butik Stilleben, og lampen er en Verner Panton i vintage-udgave.

Værkerne på væggen i soveværelset er en indrammet side fra Christians oldefars soldaterbog og to plakater af kunstneren Onchi Kôshiro. Sengetøjet er fra H&M Home, mens puderne er syet af tekstiler fra Tapetcafé.

På badeværelset kan det være en fordel med lyse vægge, der reflekterer så meget lys som muligt. Ved kun at male det nederste af væggen i en farve, kan du holde rummet lyst og samtidig gøre det mere personligt. Vasketøjskurven er fra Muubs, det lille spejl er et arvestykke, mens det store var et heldigt fund, der lige nøjagtigt passer til væggen over vasken.

På en indbygget hylde på badeværelset står en lille, elegant sølvkande fundet på Den Blå Avis sammen med en glasvase, Christian har arvet. Billedet på væggen er af ukendt oprindelse.