Æblekage med kanel
Æble og kage – sværere behøver det ikke at være! Æbler er ikke blevet et hit i det søde køkken uden grund. De smager nemlig helt fantastisk i desserter og kager, hvor de både er søde, friske og giver dejlig konsistens.
Når smage skal gå op i en højere enhed, kan man gå efter ingredienser, der er så forskellige, at de giver hinanden karakter. Det sidste er tilfældet i denne kage, hvor syrlige æbler spiller op mod kraftig kanel.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Prøv også: Opskrift på nem og saftig æblekage
Æblekage med kanel
Antal: 8 personer
Det skal du bruge til æblekage med kanel:
-
200 g blødt smør
-
200 g sukker
-
1 tsk. kanel
-
4 æg
-
1½ tsk. bagepulver
-
200 g hvedemel
-
3 æbler
-
1 springform,
-
ca. 24 cm i diameter
-
Lidt smør til formen
Til servering:
-
Flormelis
-
Cremefraiche 18 %
Sådan laver du æblekagen:
-
Tænd ovnen på 180°.
-
Pisk smør, sukker og kanel sammen i en skål med en elpisker, til sukkeret er opløst.
-
Pisk æggene i 1 ad gangen.
-
Bland bagepulver og mel, sigt det i dejen, og rør det hele godt sammen.
-
Skyl æblerne, og skær dem i både uden kernehus.
-
Fordel dejen i den smurte form, og læg æblebådene i et pænt mønster oven på dejen (tryk dem let ned i).
-
Bag kagen i ovnen i ca. 35 minutter.
-
Lad den køle lidt af.
-
Drys med flormelis, og servér med cremefraiche.
Flere lækre æblekager?
Nem toscansk æblekage
Æblekage med honningristet nødderasp
Der er slet ikke brug for eksotiske frugter for at lave en god dessert, når vi har de danske æbler. Mos dem, grill dem eller lad dem bade i karamel som i denne tarte tatin. Få opskriften på Timm Vladimirs lækre tarte tatin her!