Indretning
Indretning og trends
Et betagende badeværelse
af Annette Riis-Carstensen og Line Sølvhøj Johansson
30.01.2015
Foto: Karna Maffait
Gennemfør stilen på dit badeværelse og få et rum, der oser af velvære og ro. Her giver vi syv tips til, hvordan du skaber et badeværelse, der rimer på forkælelse.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Dit badeværelse behøver ikke kun at være et sted til hurtige besøg og morgenbadning. Gør det til en hyggelige oase, hvor der er rart at være, og hvor du kan tanke op med ny energi helt for dig selv. Sæt velvære, forkælelse og ro på dagsordenen – få syv idéer til, hvordan du skaber et badeværelse med hjerteværdi herunder!
Læs også: Skab smukke hyggekroge med lys
- Tænk i tema, når du indretter dit badeværelse. Et baderum med sten, muslingeskaller og drivtømmer suppleret med zink og vandfarvede pasteller fører for eksempel tankerne hen på ferie og afslapning.
- Lad dit badeværelse ose af femininitet. Friske blomster og lys er med til at skabe den rette stemning.
- Gå på opdagelse på loppemarkeder, hvor du kan gøre antikke fund, der rimer på fransk charme, og som nemt kan integreres på badeværelset. Få tips til at gå på loppemarked her!
- Lad dig inspirere af badehoteller og wellness-steder og stjæl stilen med hjem til din egen bolig.
- Tænk ikke kun på interiør, men også på rummet som helhed. Pudsede vægge og grå granitfliser på gulvet kan gøre en forskel i rummet.
- Vælg kreative løsninger. En gammel træstige kan bruges som reol ved at hænge opbevaringskurve på eller ved at svinge håndklæder over.
- Skab et stilleben på dit badeværelse med ting, der rimer på velvære, for eksempel lavendelblomster, duftlys, sæbe og olier.
Find idéer og inspiration til dit hjem og din have hver gang i ISABELLAS!
Find mere inspiration til at indrette dit badeværelse i galleriet herunder!