Find din stil i soveværelset
Soveværelse

Find din stil i soveværelset

Christine Agertoft / Foto: Birgitta Wolfgang Drejer (Studio Classic) 13.04.2016
Hvis du er på udkig efter et nyt look til soveværelset, så har vi samlet hele 25 soveværelser i vidt forskellige stilarter, som du kan lade dig inspirere af.

Vi tilbringer ufatteligt meget tid i soveværelset – gerne mindst 8 timer hver dag – og den tid er ultravigtig for, hvordan vi har det resten af dagen. God søvn er både livskvalitet og livsnødvendigt, og så gælder det jo om at skabe et sovemiljø, hvor du straks føler dig godt tilpas. Derfor har vi lavet et stort galleri med smukke soveværelser i vidt forskellige stilarter, som du kan gå på opdagelse i og samtidig samlet en masse gode tips til at skabe den perfekte soveoase.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Se også: 6 smukke sengeborde til soveværelset

Tips til ro i soveværelset

Indretning og indeklima hænger sammen, så her er nogle vigtige tips, som du ikke må glemme, når du indretter dit soveværelse:

  1. Der må ikke være fugtigt i dit soveværelse. Det er nemlig ikke godt for dine luftveje og kan gøre din søvn mere urolig. Du undgår fugten ved at lufte ud dagligt.
  2. Tør ikke tøj i soveværelset. Det er nemlig en af hovedårsagerne til fugt i soveværelset, så du kan med fordel hænge tøjet et andet sted hen.
  3. Vask dit sengetøj og dine lagner hver uge, og husk også at vaske både pude og dyne hver anden måned.
  4. Hold soveværelset helt mørkt. Din krop skal nemlig producere et hormon, der hedder melatonin, og det sker bedst i totalt mørke.
  5. Sluk for al elektronik. Du har sikkert hørt det før, men fjernsyn, mobil, tablet og computer skal altså slukkes, inden du går i seng.
  6. Tag ikke arbejdet med i seng. Du skal heller ikke arbejde lige indtil, du skal sove, eller mens du ligger i sengen – det giver dårlig søvnkvalitet.
  7. Hold nipstingene ude. Lige præcis i soveværelset er det en dårlig idé at udstille en masse fine nipsting, fordi de samler støv, og støv forringer søvnen.
  8. Glem gulvtæpper. De er ganske enkelt støvsamlere, som ikke gør noget godt for din søvn.
  9. Giv dig selv plads. Du skal kunne strække og sætte dig op i din seng, uden at du støder ind i noget.
  10. Hold dyr ude. De er nemlig ren guf for støvmider.

Læs også: Skab et afslappende soveværelse

Find din stil i soveværelset

I galleriet kan du se 25 smukke soveværelser, få flere tips til at skabe det perfekte værelse til dig og finde din stil. Se med her ...

Hvis du stadig ikke har fundet det look til soveværelset, som passer lige præcis til dig, så har vi heldigvis mere inspiration. Se 25 andre soveværelser lige her!