Kan du lide den enkle stil, vil du måske synes, at bøger i en bogreol hurtigt kommer til at larme lidt i indretningen på grund af de mange farver, der er på de forskellige bogomslag. Men bøger er også et hyggeligt og stemningsfuldt indslag, der er med til at gøre boligen personlig. Og alt efter hvor mange bøger du har, kan du bruge forskellige type bogreoler til at fremhæve dem på en god måde, så de ikke kommer til at overdøve resten af din indretning.
Find inspiration til en hyggelig læsekrog her.
Har du få bøger?
... så gør en dyd ud af bøgernes ofte flotte forsider og vælg en type bogreol, hvor omslaget kan ses. Det kan fx være en magasinholder eller en tallerkenrække.
Har du en mellemstor samling?
Vælg en bogreol, der ikke går helt til loftet og hvor der er plads til luft langs vægfladerne omkring reolen, så udtrykket ikke bliver for massivt. Sæt også gerne andre ting som vaser, en fin lampe, smukke billeder og lignende rundt omkring i reolen, så udtrykket bliver let og din bogsamling ikke ser amputeret ud.
Har du bøger til et helt bibliotek?
Er du den lykkelige ejer af mange bøger, er det både hyggeligt og flot at lade dem stå fremme i bogreoler, der går fra gulv til loft. Høje bogreoler kan også være med til at understrege rummets højde, og så gør de noget godt for akustikken i rummet.
I ISABELLAS får du altid masser af idéer til din boligindretning.
Tænk over placeringen
Det er også en god idé at gøre dig nogle overvejelser omkring, hvor i rummet reolen er placeret. Vil du gerne have et lyst og let udtryk, så vælg en lav reol, der står på gulvet – så bøgerne ikke kommer op i en højde over en meter. På den måde er der masser af luft i resten af rummet.
God idé til smart genbrug: Byg din egen vinreol af en gammel palle.
Har du derimod brug for at give rummet lidt tyngde, kan det være flot med en bogreol, der fylder en hel væg, fx i den ene ende af stuen.
Se, hvordan du kan indrette dig med bogreoler i galleriet herunder.
Find den perfekte bogreol


Skab stemning ved at lade din bogreol fylde en hel vægflade og fyld den med dine bøger. Husk at lave et system, fx alfabetisk efter forfatter eller genreinddelt, så du kan finde rundt i bøgerne.


Carl Hansen-reolen MK74180 er designet af Mogens Koch i 1928 og er velegnet til at skabe en høj bogreol med, da du sagtens kan sætte flere reoler sammen til en. Fås af ask eller eg og med forskellige overfladebehandlinger: olie, hvidolie eller lak. De gode og solide materialer bliver kun smukkere med tiden, og bogreolen er derfor et møbel, som du vil have glæde af mange år fremover. Højde 67 cm, pris fra 6.450 kr. Køb den her!


Skab et hyggeligt læsehjørne med en enkel bogreol tæt på en god lænestol, hvor bøgerne står med coveret fremme, så deres fine omslag også bliver en del af hyggen. Til formålet kan bruges en magasinholder, en tallerkenrække eller hvis du er kreativ, kan du også bygge din egen bogreol selv ud af en gammel palle på bedste upcycling-manér.


Enkel og praktisk magasinholder fra Foxy Potato, der også er perfekt til bøger, aviser og ugeblade. Fin over sengen eller ved sofaen. Af ubehandlet egetræ, B 76, 2 cm, Højde 30 cm, 1.295 kr. Køb den her!


Sammensæt forskellige bogkasser til din helt egen reol, der har præcis det udtryk, højde, bredde og farve, som du bedst kan lide. På den måde kan du også hurtigt ’ombygge’ din reol, hvis du har brug for forandring i stuen.


Udvælg en serie af bokse og byg selv din helt egen reol, med det fine reolsystem Mini Stacked fra Muuto. Det er også fint med blot en enkel bogkasse på væggen. Pris fra 549 kr. pr stk. Køb den her!


Har du svært ved at få plads til et almindeligt reolsystem, kan en snedkerbygget reol, der smyger sig rundt om et dørparti være en oplagt idé. Er din bolig af ældre dato, skal du dog tage dig i agt for skæve gulve og vægge, da denne løsning hurtigt kan komme til at give et lidt ’søsygt’ udtryk, hvis den ikke passer præcist hele vejen rundt. En snedker eller en arkitekt vil kunne hjælpe med en løsning, der passer perfekt.


Vil du have et lidt lettere udtryk, så vælg en stigereol, der ikke ser ud af så meget, men stadig giver en flot ramme til dine bøger. Woody-stigereolen fra Hay er en moderne fortolkning af den traditionelle stigereol. Den har ingen for- og bagside og kan derfor fungere som både fritstående møbel og op ad en væg. Højde 196,5 cm, 2.295 kr. Køb den her!


<p>Hvem siger, at bøger skal være i en firkantet reol? Vælg en bogreol, der ser lidt anderledes ud og lad den være en del af udsmykningen på væggen. Muuto-reolen af fiberglas koster 3.450 kr. Køb den <a href="http://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=19253&banneri... target="_blank">her!</a></p>


Bookworm-boghylde fra Kartell, som du kan forme efter egen smag. Det meget hårdføre materiale kan bøjes, og når du er tilfreds med formen skruer du hylden op på vægen gennem bogstøtterne. Med syv bogstøtter, 2.370 kr. Køb den her!


Bøger er smukke at have stående fremme, men det er også rart med lukkede skabe, der kan skjule ringbind og andre ting, der ikke er så kønne. Har du ikke plads til både et skab og en reol, så vælg en løsning med begge dele i én.


Smukt håndlavet bogkabinet fra House Doctor af elmetræ i lys grå med glaslåger foroven, skuffer i midten og med lukkede skabe forneden, så der også er et sted, hvor rodet kan gemmes væk. 120 x 40 cm, højde 210 cm, 15.000 kr. Køb den her!
Find den perfekte bogreol
Der kan forekomme affiliate-links i artiklen.