DIY blød sengegavl i brun fløjl
DIY-projekter

DIY: Blød sengegavl, du nemt kan bygge selv

af Pernille Albers. 7.02.2019
Foto: Martin Panduro Kruse.
Det er ikke til at se det, men den flotte sengegavl er lavet af seks stykker spånplader med blødt skum og fløjlsstof udenpå. Det hele er holdt sammen af klips og reglar på bagsiden. Få hele guiden her!

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Tidens trend peger mod unikke og anderledes løsninger i boligen, som ikke nødvendigvis er dyre. Det er derfor blevet moderne at bygge sine egne møbler, og det behøver heldigvis ikke at være svært. Vi guider dig til en flot sengegavl som fuldender soveværelset.

Sådan laver du en sengegavl

Til vores sengegavl har vi brugt blød fløjl, som du kan læne hovedet op ad, når du sidder i sengen og læser.

Det skal du bruge

      Sådan bygger du sengegavlen

      1. Mål bredden på din seng, og skriv ned, hvor bred og høj du ønsker din sengegavl. Tegn evt. en skitse med alle mål, inden du går i gang. Husk, at sengegavlen skal have 10 cm ekstra i bunden, så den går ned under madrassen (se også trin 3).
      2. Regn ud, hvor brede dine fløjlsfag skal være. Vi har lavet 6 stk., der måler 30 x 80 cm.
      3. Skær 6 stykker ud af spånpladen. Du kan også få byggemarkedet til det.
      4. Skær skummet til med en hobbykniv, så der er 1 cm ekstra på alle sider. Klip stoffet til, så der er 5 cm ekstra stof på alle ledder.
      5. Læg stof, skum og plade oven på hinanden. Hæft stoffet fast på den korte side.
      6. Træk godt i hjørnerne, og fæstn med hæfteklammer. Fortsæt hele vejen rundt.
      7. Lav 6 ens polstrede stykker. Skær 3 reglar til, så de kan samle de 6 polstrede stykker på tværs.
      8. Længden på reglarne skal være 20 cm kortere end sengegavlen – dvs. 10 cm kortere i hver side. Skru reglarne fast på bagsiden af de polstrede stykker. Den ene skal sidde øverst på gavlen for at stabilisere den.
      9. Nu skal du sætte ben på sengegavlen. Skær de sidste 2 reglar til sengegavlen i den højde, du ønsker, og skru dem fast.
      10. Sæt nu blot sengegavlen i spænd bag din seng.

      Galleri: Hjemmebygget sengegavl

        1. Mål bredden på din seng.
        2. Klip stoffet til.
        3. Læg stof, skum og plade oven på hinanden.
        4. Hæft stoffet fast på den korte side.
        5. Skær 3 reglar til, så de kan samle de 6 polstrede stykker på tværs.
        6. Nu skal du sætte ben på sengegavlen

        Har du ti tommelfingre, så kan du også købe alverdens fine sengegavle her: