Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tips & tricks

Tjek, om din radiator er vinterklar

af Redaktionen 5.09.2019
Video: Kenn Römer-Bruhn.
Efter en lang sommer uden varme i radiatorerne venter fyringssæsonen nu rundt om hjørnet. I videoen her viser vi, hvad du kan gøre, hvis din radiator ikke virker.

Hvert år når temperaturen falder, efteråret melder sin kolde ankomst og de varme trøjer, halstørklæder og sokker bliver fundet frem, er der mange der oplever, at deres radiator ikke virker helt optimalt. Hvis din radiator ikke vil blive varm, er der et par ting, du selv kan gøre - inden du griber ud efter telefonen og ringer efter en VVS'er.

Radiatoren skal luftes

En af grundene til at radiatoren ikke bliver varm er luft. Der kan nemlig være luft i radiatoren - er det tilfældet, så trænger radiatoren til at blive luftet ud.

Det gør du ved at dreje udluftningsventilen, så der lukkes luft ud. Du skal lukke ventilen igen, når der begynder at komme vand ud. Det er en god idé at have en skål og et viskestykke klar.

Ventilnålen har sat sig fast

I de fleste tilfælde kan det også være ventilnålen, der er skyld i at din radiator forbliver kold. Ventilnålen har simpelthen sat sig fast. I videoen øverst i artiklen viser vi, hvordan du tjekker og justerer radiatorens ventilnål og vandtryk.