

Sådan undgår du støvmider i hjemmet
Støvmider er en af de mest almindelige årsager til allergi, men hvis du minimerer antallet af støvmider i dit hjem, sikrer du dig et mere sundt miljø for både dig og din familie – et kærkomment ønske for alle. Derfor har vi samlet nogle tips til, hvordan du undgår støvmider i hjemmet – se med herunder.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Guide: Sådan undgår du støvmider
Hvor trives støvmider?
Støvmider lever bedst i stof, og derfor gør du det langt sværere for støvmider at overleve, hvis du for eksempel vælger læderbetrukne møbler. I rum, som er særligt udsat for høj luftfugtighed, for eksempel badeværelse, bryggers og køkken, er det en god idé at undgå gulvtæpper. Gulvtæpper i andre rum skal renses ofte.
Støvmider og varme:
Støvmider lever og formerer sig bedst på varme og fugtige steder – og steder med en temperatur på over 20 grader er deres favorittilhørssted. Har du høj fugtighed i dit hjem, kan en affugter være en god løsning.
Støvmider og støvsugning:
En støvsuger er ikke bare en støvsuger, og en støvsuger med et højeffektivt partikelfilter er især godt, hvis der er en høj fugtighed i hjemmet. Sørg for at støvsuge rum, hvor du ofte befinder dig – især rum, hvor hyggelige plaider, puder og gulvtæpper er at finde, så du minimerer risikoen for støvmider.

Hvor ofte skal du vaske sengetøj?
Vask dit sengetøj ofte – helst hver 14. dag – på 60 grader eller derover, og sørg for at lufte det hver dag.

Hvor tit skal det vaskes? Håndklæde, karklud, sengetøj, dyne og hovedpude
Støvmider og rengøring generelt:
Støvmider kan gemme sig alle steder, og derfor er det vigtigt at holde dit hjem rent. Flyt møblerne engang imellem, så du får gjort rent i alle kroge. Husk at tørre persienner af, og vask dine gardiner. Og så er børnenes legetøj, som ofte bliver brugt og ligger alle vegne, men som, måske lidt for sjældent, får den rengøring, det fortjener, også vigtige at huske på under din rengøringstur.
