Video: Sådan renser du dine smykker nemt og effektivt
Mange smykker bliver mørke eller plettede med tiden - men det er der heldigvis gode råd for! Du kan nemlig rense dine smykker både nemt og effektivt blot med salt og staniol, så de bliver blanke og pæne igen. I videoen her viser vi, hvordan du gør.
Sådan renser du dine smykker
Sådan passer du på dine smykker med korrekt opbevaring
Forlæng dine smykkers levetid ved at opbevare dem korrekt, når du ikke har dem på. Læg aldrig alle dine smykker i én samlet bunke - men i stedet med afstand imellem hver - og opbevar dem altid tørt frem for i et fugtigt rum såsom dit badeværelse.
Generelt er det en god idé at holde dine smykker tørre. Tag dine ringe af, før du vasker hænder, og tag alle dine smykker af, før du går i bad. Hold så vidt muligt dine smykker ude fra badeværelset i det hele taget. Pas også på med creme, parfume og andre kemikalier.