Buketter & kranse

Fin dekoration på fad med kogler og roser

af Pia Buusmann 24.10.2008
Foto: Jes Buusmann
Lav en smuk dekoration på fad, som du kan dekorere efter årstiderne med naturmaterialer og blomster.

Tag en tur i skoven og saml ind til en smuk dekoration på fad med mos, mariebær, hortensia, roser, lyng og kogler. Alternativt kan du købe naturmaterialerne hos din lokale blomsterhandler.

Se også: Masser af inspiration til juledekorationer.

DET SKAL DU BRUGE:
• Gips (Panduro Hobby)
• Hjertegipsforme (Panduro Hobby)
• Rød plakatmaling (Panduro Hobby)
• Et stort fad
• Mos
• Mariebær (hyben fra japansk klatrerose, Rosa multiflora)
• hortensiahoved
• Roser
• Lyng
• Kogler

Se også galleriet: Læsernes smukkeste juledekorationer

SÅDAN GØR DU:
Rør gipsen ud efter anvisning på pakken, og fyld den i hjerteformene.
Vent, til gipsen er helt tør.
Tag hjerterne ud af formene, og mal dem røde.
Læg mos i fadet. Bind en lille buket af bær, blomster og lyng, og læg den i fadet.
Læg kogler og hjerter tilfældigt på mosset.

Læs også: DIY: Lav dine egne vaser

TIP TIL JUL:
Spray blomsterbuketten med hårlak, og drys med sølvglimmer. Bind en stor sløjfe om buketten, og lim et glansbillede på hjerterne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.