Forvandl dine grankogler til naturlige luftfriskere

Vinterens hyggeligste gør det selv-projekt starter med en tur i skoven. Indsnus den friske luft, mens du samler fine grankogler, og tag så både grankoglerne og den friske luft med hjem. Her kan du læse, hvordan du nemt forvandler grankogler til naturlige luftfriskere til boligen.

Mere DIY: Lav fine, glimtende grantræer

 

Sådan forvandler du grankogler til naturlige luftfriskere:

Det skal du bruge:

  • Grankogler
  • Essentielle olier efter egen smag/næse
  • Stor frysepose
  • Stor skål med vand eller brug din håndvask
  • Bagepapir
  • Ovn

Mere med årstidens fine kogler: Pynt hjemmet med kogler, mos og grene

Sådan gør du:

  1. Læg grankoglerne i blød i en stor skål med vand eller i håndvasken. Fjern skidt og snavs.
  2. Kom bagepapir på en bageplade og spred koglerne ud på den. Kom så pladen med koglerne i ovnen i ca. 30 min. ved 200 grader.
  3. Lad grankoglerne køle helt af og kom de kolde kogler ned i plastikposen. Dryp derefter omkring 30 dråber essentielle olier ned i posen, luk den stramt og ryst godt.
  4. Lad nu grankoglerne ligge og trække i den lukkede pose i omkring en uge, inden du kan lægge dem frem og nyde den friske duft af gran og essentielle olier.

Læs også: Sådan dyrker du røde afgrøder