Guide: Slyngplanter i haven

Termerne slyngplanter og klatreplanter overlapper en del, når vi taler om planter i haven. Slyngplanter er yndet, fordi de formår at fylde dele af haverummet, hvor der ellers ikke gror noget — på mure, stakitter og på stativer.

Fælles for slyngplanter er, at det er planter der har specialiseret sig i at klatre op ad andre planter, eller genstande for at nå op i lyset med deres løv og blomster.

Længere nede giver vi 8 bud på vores favorit-slyngplanter!

Anvendelse af slyngplanter i haven

Slyngplanter kan bruges på rigtig mange spændende måder i haven. Langt de fleste løsninger indebærer støtte som planternes stængler kan slynge sig omkring og opad.

Ofte er det i forbindelse med forskellige haverum, at klatre- og slyngplanter kommer til sin ret. Her er der nemlig ofte brugt pergolaer, espalier eller mure, hegn og stakit af forskellig art til at danne rum, og det er netop på disse, at slyngplanterne rigtig kommer til sin ret.

Store slyngplanter kan danne tag over haven, hvor der skal være hygge og skygge, og yngre og lavere slyngplanter kan give farve og frodighed stakitter og plankeværk. Flere slyngplanter kan endda brugs som bunddække i havens bede — her er vedbend i særdeleshed velegnet.

I naturen er det ofte på andre større planter og træer, at slyngplanterne gror og det kan også udnyttes til at skabe et helt bestemt udtryk i haven. Hvis du har større træer, kan du lade slyngplanter gro op ad stammerne, og ud i grenene — det skaber en helt særlig skovstemning.

Klatrevin, eller rådhusvin som den også kaldes, har også altid været med til at give hele bygninger et ganske særligt udtryk, når den har fået lov at fylde en hel facade med sit fantastiske løv. Det er nærmest kun fantasien der sætter grænser for, hvordan slyngplanter får en plads i haven.

Hurtigt voksende slyngplanter

• Rådhusvin (Parthenocissus tricuspidata).
• Arkitektens trøst (Bukhara fleeceflower).
• Kaprifolie (Lonicera caprifolium).
• Blåregn (Wisteria).
• Klematis (Clematis).
• Efeu el. vedbend (Hedera).

Er der forskel på slyngplanter og klatreplanter?

I det daglige skelnes sjældent mellem slyngplanter og klatreplanter. Forskellen er egentligt, at slyngplanterne er dem der slynger sig omkring andre ting, for at holde sig fast, imens klatreplanterne har særlige måder at hæfte sig fast fx med klatretråde som klokkeranken eller ved at suge sig fast som vedbend gør det. Der er mange forskellige måder, de forskellige klatreplanter har udviklet sig til at hæfte sig fast til hvad end de klatrer på.

8 dejlige klatreplanter

Herunder får du vores favoritter i kategorien klatre- og slyngplanter. Det er alle sammen store planter, der alle giver liv, farve og struktur.

Blåregn (Wisteria)

En af de bedst kendte og måske mest imponerende slyngplanter er blåregn. Den klatrer med skudspidserne, og slynger sig omkring, hvad end den får lov at klatre på. Den tager sig særligt godt ud på pæle, espalier og pergolaer, og kan give en helt overetage til haven, når den bliver stor.

Blåregn har smukke blade, men det er især den overvældende, og meget rige blomstring der gør den populær — ja, og som har givet den sit navn.

Kamæleonbusk

Actinidia kolomikta, på dansk kamæleonbusk, tager sig godt ud på mure, espalier og på pergolaer, gerne med god plads, så den kan komme til sin ret med sine op til 6 meter. Bladene er særlige, og har givet planten sit danske navn i det at bladspidserne i foråret er helt hvide og senere falmer til en rødlig nuance.

Kamæleonbusk trives og bliver smukkest i fuld sol.

Kaprifolie

En anden god slyngplante er kaprifolie. Alle sorter af kaprifolie har vidunderlige blomster, der dufter og giver farve. Stænglerne kryber opad, med stængler der ligner noget fra en jungle. Kaprifolie kræver meget lidt pasning, og vokser utroligt hurtigt, så den er ideel, hvis du hurtigt vil have noget op ad stakit og plankeværk, uden at det kræver det store.

Kaprifolie passer ind i de fleste haver, da den ikke er synderligt kræsen med jorden.

Klatrehortensia

En anden virkelig nem slyngplante er klatrehortensia — det er den klatrende version af den evigt populære hortensia. Den bliver mellemstor, men trives den og får den godt fat kan den blive en ganske stor busk. Klatrehortensia nyder sol og en let sur jordbund. Får den ikke nogen støtte, vil den udvikle sig til et tæt bunddække.

Klatrehortensia har nogle ret særlige og meget smukke blomster, der består af skærme med to slags blomster.

Rådhusvin

Vildvin, klatrevin, vildvin, der er mange navne. Rådhusvinen kende der fleste, nok fordi den er så imponerende, når den efter mange år dækker hele facader, og giver bygninger et næsten eventyragtigt udseende. Det er løvets farver, der er i fokus — i sommerhalvåret er den frodig grøn, med smukt takket løv og i efteråret skifter den over i fantastiske nuancer af gul, rød og brun.

Der findes mange forskellige slags rådhusvin, så det er værd at undersøge nærmere, før du snupper den første og bedste på planteskolen. Det er ofte her de mange navne kommer i spil, fordi der faktisk er tale om forskellige planter. De tre mest almindelige herhjemme — og de bedste til vores himmelstrøg — er klatrevildvin (Parthenocissus quinquefolia), almindelig vildvin (Parthenocissus inserta) og rådhusvin (Parthenocissus tricuspidata).

Tobakspibeplante

Her er en virkelig skøn og frodig grøn slyngplante. Tobakspibeplanten giver en helt bestemt følelse af let og frodig løvskov. Den har store lysegrønne, hjerteformede blade.

Planten snor og slynger sig om alt hvad den kan få fat i, lige fra nedløbsrør til andre planter. Den er fantastisk til at fylde pergolaer ud, og den klatrer hurtigt på wires imellem stolper og danner på den måde skønne, grønne vægge.

Den tager sig også ganske godt ud i træer, og op ad stolper, hvor den næsten vil imponere som solid, grøn søjle.

Trompetblomst

Almindelig trompetblomst er en virkelig flot slyngplante, som bliver helt op til 10 meter høj. Den er kraftigt voksende, og tager sig godt ud på mure, hvor den også vil nyde fuld sol. Blomsterne er i særdeleshed skønne, plantens navn fortæller næsten af sig selv hvordan de ser ud. Den blomstrer i sensommeren.

Vedbend/efeu

Endnu en med mange navne. Efeu, vedbend, Hedera. Det er en slyngplante de fleste kender, da den har plads i rigtig mange have — og en hel del hjem. Vedbend er fantastisk fordi den er stort set stedsegrøn, og så dækker den flittigt næsten hvad som helst. Den er bedst på hegn, mure og gitter, hvis man da ikke skal tale om hvor god den er som bunddække plante. Som bunddække lukker den hurtigt jorden og forhindrer ukrudt i at få fat — og den stedsegrønne farver gør, at bedene altid har noget at byde på.

En anden fantastisk slyngplante, der må nævnes på falderebet, er selvfølgelig klematis. Hop over og læs videre her: Sådan dyrker du fantastiske klematis.