Indretning
Blomster & Planter
Pasning og pleje af Blå isotoma
Tekst og
13.12.2016
foto: Kenn Römer-Bruhn
Isotoma axillaris, Blå isotoma, er en sommerblomst, som er nem at dyrke. Du kan både plante den i krukker og bede, hvor dens lilla blomster vil lyse smukt op. Læs mere om den skønne plante her.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Isotoma axillaris, Blå isotoma, får lilla, stjerneformede blomster, og den er velegnet til et hjørne af terrassen, hvor der er halvt skygge. Planten kommer dog bedst til sin ret, hvis du stiller den i fuld sol, da den så på smukkeste vis kvitterer med et væld af blomster. Læs også: Gilia capitata, Blåhoved
Plantefakta: Isotoma axillaris (Laurentia), Blå isotoma
- Højde: 25-30 cm
- Blomsterfarve: Lilla
- Blomstring: Maj til oktober
- Placering: Fuld sol
- Jord: Ingen særlige krav
- Pasning: Vand gerne lidt ekstra
- Planteafstand: 30 cm
- Giftig: Nej, men den kan irritere sart hud
Planten egner sig til krukker, men den er også nem at dyrke i blomsterhaven, hvis bare den får lov til at stå i fuld sol. I øvrigt blomstrer den tidligt på året, så du kan tage forskud på forårsfornemmelserne i din have ved at plante den skønne Blå isotoma. Så hvis du har et bed med overvejende sentblomstrende planter, kan du med fordel vælge at plante den der. På den måde er bedet ikke helt bart og kedeligt om foråret og først på sommeren. Du skal dog være opmærksom på ikke at komme i nærkontakt med planten, hvis du har sart hud eller allergi. Planten kan nemlig irritere huden. Men sørger du for at holde dig fysisk fra den og bare nøjes med at kigge på den, er den ikke til at stå for. I øvrigt dufter den skønt og sender en svag parfumeduft ud over terrassen – især om aftenen. Du kan nemt formere Isotoma axillaris ved at dele plantens rødder og plante den et nyt sted i haven, hvor der mangler lidt lilla elegance.