Gøremål i haven i denne uge.
Havekalenderen

Havekalender | Uge 7

Af 0 11.02.2021
11.02.2021 - af: Redaktionen. Foto: Tine Edinger, Jytte Boch Andersen
Der er stadig stille derude, men alligevel er der rigeligt at tage sig til i haven. Her får du inspiration til gøremål i haven.

Min have er mit største mesterværk.
- Claude Monet

Tilbage til oversigten: Isabellas’ havekalender.

INSPIRATION TIL GØREMÅL I HAVEN | UGE 7

Tjeklisten:

  • Tjek komposten
  • Pode frugttræer
  • Kig til knoldene
  • Hovedrengøring i drivhuset

Tjek komposten

Tilsæt en omgang bark, savsmuld eller flis til komposten, hvis du mest har fyldt køkkenaffald på i de sidste par måneder. Vend rundt i komposten, så det nyeste affald kommer nederst, og den færdige kompost er øverst og klar til brug. Støder du på snegleæg i komposten, så saml dem i en pose og smid dem ud.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

podning i foråret

Podning af frugttræer

I februar kan du pode frugttræer, hvis der er en bestemt sort, du gerne vil have. Klip eller køb podekviste (etårige kviste) af en ønsket sort, og pod dem på en grundstamme, som du kan købe på fx en planteskole. Vil du pode nye kvis-te på et gammelt frugttræ, skal du tage podekvistene nu og opbevare dem koldt indtil april, hvor du kan foretage podningen.

Kig til knoldene

Har du gemt dahliaknolde fra sidste år, så kig til dem. Er de blevet runkne og indtørrede, så læg dem i en spand vand i et par timer, til de er saftspændte igen. Lad dem tørre helt, inden de lægges væk igen.

Hovedrengøring i drivhuset

Gør kål på overvintrende svampesporer, skadedyr og sygdomskim med en grundig hovedrengøring af drivhuset, inden du tager det i brug igen.

  • Vask drivhuset grundigt med brun-sæbevand. Brug en børste, så du kommer ind i alle kroge ved beslag og samlinger.
  • Skrub også barken på blivende planter med brun sæbe, da fx insektæg kan gemme sig her.
  • Vask efter med rent vand og luft godt ud.
  • Udskift opbindingssnore med nye, hvis det er muligt.
  • Dyrker du direkte i jorden, så udskift det øverste lag jord med nyt ca. hvert andet år.