Bæredygtig have med med bunddække af jord og planter
Havetips

10 tips til en bæredygtig have

Tekst og foto: Hanne Gabel Christensen. 27.02.2023
Her får du vores bedste tips til en bæredygtig have – læs om hvilke planter, der tiltrækker insekter, hvordan du holder ukrudt nede uden sprøjtegifte, hvordan du passer bedst på livet i jorden og meget mere!

Sådan får du en bæredygtig have

Hvordan gør man i praksis, når man som ny haveejer uden de store havekundskaber gerne vil dyrke sin have økologisk og giftfri? Der skal faktisk ikke så meget til, så her får du en række tips, som er nemme at følge.

1. Plant tæt og varieret

Ved at plante tæt og varieret kan du give biodiversiteten både over og under jorden de bedste vilkår. Plant i flere højder og lidt af hvert: Løgplanter, stauder, sommerblomster, blomstrende buske, frugttræer og høje, stedsegrønne træer og buske. Det giver mange forskellige skjulesteder, ynglesteder, fødekilder og veje at færdes sikkert på for havens vilde insekt- og dyreliv. Og det giver samtidig en varieret kost til livet i jorden. Jo bedre det trives, jo bedre trives planterne, og jo mere modstandsdygtige bliver de.

2. Dæk den bare jord

Når du dyrker jorden, bør du altid sørge for, at den er dækket med planter og jorddække året rundt. Bar jord bliver udtørret af vind og udvasket af regn, så det myldrende liv, der findes nede i jorden – såsom regnorme, svampe og bakterier – bliver udsultede. De får deres næring fra planterne og er omvendt med til at holde planterne sunde og modstandsdygtige, fordi de giver vand og andre næringsstoffer tilbage til dem. Der er milliarder af mikroorganismer i jorden, og de er dine vigtigste havemedhjælpere.

Det bedste, du kan gøre for dem, er at sørge for næring til dem i form af planter og jorddække. Jorddækket kan være efterårsløv, som får lov at ligge i bedene og eventuelt fordeles lidt rundt. Det kan også være delvist eller helt omsat kompost, hæk- og græsafklip og møg fra heste, køer, høns eller kaniner. Alt hvad der er organisk kan bruges. Dyregødning skal kompostere nogle måneder, før det kommer i kontakt med planterødder, da det ellers kan svide dem. Så det kan lægges som jorddække i det helt tidlige forår, inden planterne begynder at spire frem.

3. Opsaml regnvandet

Brug regnvand til at vande i tørre perioder i stedet for drikkevand fra hanen, som er vores vigtigste ressource. Det giver samtidig en lavere vandregning. Regnvand er desuden kalkfrit, og det kan mange planter godt lide. Det kan opsamles i en tønde sluttet til husets nedløbsrør eller i et kar stillet under et afløb fra drivhusets eller anneksets tag. Regnvand kan bruges i hele haven bortset fra direkte på spiselige afgrøder, som tilberedes friske, f.eks. salat, da der kan være bakterier i regnvand fra fugleklatter og andet på taget.

4. Lav en kompostbunke

I en kompostbunke kan du omsætte havens organiske materialer som hæk-, græs- og planteafklip samt nedfaldent løv til næringsrig jord. I naturen sker det helt af sig selv, og du kan også bare lade det blive liggende på jorden og kompostere af sig selv. Det ser bare mindre rodet ud og går hurtigere, når du klipper det i småstykker og lægger det i en bunke. I bunken stiger temperaturen og det sætter fart på omsætningen. Ved at vende og vande kompostbunken af og til kan du regulere varmen og fugten og på den måde holde aktiviteten i gang. Vil du vide mere præcist, hvad temperaturen er, kan du måle den med et komposttermometer. Komposten kan også laves i en lukket kompostbeholder med kompostorm til at sørge for omsætningen. Den kan du også komme organisk køkkenaffald i, men er der rotter i området, så vælg en rottesikret beholder, da køkkenaffald kan tiltrække dem. Det gør haveaffaldet ikke.

5. Køb økologiske frø og planter

Der er heldigvis stor fokus på biologisk bekæmpelse af skadedyr i gartnerierne i dag, men vil du være helt sikker, så køb økologiske planter og frø. Så ved du, at de er dyrket på en bæredygtig måde, og du støtter samtidig dem, som dyrker på denne måde. Du kan også udvide havens plantebestand ved selv at høste frø og ved at lave stiklinger fra egne og andres planter. Frøene høstes i sensommeren, når frøstandene er modne, og kan enten drysses direkte på jorden, som planterne selv gør, eller opbevares tørt og køligt til om foråret og så forspires, før de plantes ud. Den sidste metode giver ofte det bedste resultat. I naturen går masser af frø til spilde – det er derfor, der er så rigeligt af dem.

6. Lav små, vilde områder

Det øger biodiversiteten at afsætte plads i haven til vilde områder. Lad derfor nedfaldne grene og dødt træ ligge hist og her, f.eks. langs en hæk eller i en bunke til gavn for de insekter, der lever af at gnaske det i sig og langsomt omsætte det til muld. Det er sidste led i naturens egen cyklus og skal også med, for at det fungerer af sig selv. Lav også en kvasbunke eller et kvashegn, som småfugle og insekter kan bo og skjule sig i.

Afsæt plads til vilde planter, og lad noget af græsset vokse højt. Vilde planter er vigtige for insekterne – f.eks. er brændenælder ynglested for en række sommerfuglearter.

Læg en lille bunke sten et sted, lav et stenbed, eller byg et højbed kantet med sten. Det giver dyr, som lever under sten og i sprækkerne mellem dem, et sted at være. Og det giver insekter og padder et sted at suge solvarme til sig.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

7. Grav så lidt som muligt

Det lyder måske underligt, men det er faktisk klogt at grave i jorden så lidt som muligt og derfor kun, når det er absolut nødvendigt. Når du graver, bliver jordens struktur og livet i jorden vendt hulter til bulter. Bagefter skal livet dernede bruge energi på at etablere sig igen, og det går ud over samarbejdet med planterne, så begge dele trives lidt dårligere. Når du graver, frigives der også CO₂ fra jorden til luften, og det stigende CO₂-indhold i luften er noget, der på alle måder skal begrænses i forhold til klimaforandringerne. Så alt tæller med!

8. Dyrk uden gift

Det giver næsten sig selv, men husk endelig at undgå giftige sprøjtemidler – og også kunstgødning. De er skadelige for naturen og kan forurene drikkevandet. Brug i stedet organisk gødning som kompost og heste-, ko- og hønsemøg fra økologiske dyr. Det kan lægges som jorddække i det tidlige forår. Kompost kan også gives med som madpakke i plantehullet, når du planter nyt.

Lugning kan klares med håndkraft. Start tidligt i marts-april, mens planterne endnu er små og lige til at hive op, og følg det op hen ad vejen. Ved at lære de vilde planter at kende kan du holde styr på, hvad der er hvad. Nogle ukrudtsplanter er enårige, f.eks. burresnerre, som snor sig klistrende ind mellem andre planter og spreder sig med frø. De er nemme at hive op og kan også holdes nede ved at fjerne dem, inden de selvsår sig. Andre er flerårige, f.eks. skvalderkål, agersnerle og padderokke, og breder sig med rødderne. Her skal rødderne også luges op, for ellers breder de sig hurtigt. En god hjælp til at holde uønsket ukrudt nede er jorddække og bunddækkende planter. En del vilde planter er både nyttige og dekorative, f.eks. vild gulerod og kløver, som begge er gode insektplanter. Kløver er desuden god til at føre næring ned i jorden.

Sommerfuglebusk med to sommerfugle på

9. Plant føde til insekterne

Når du skal vælge planter til din have, bør du vælge nogle, som tiltrækker insekter – dvs. nogle med pollenrige blomster. Jo flere forskellige insekter, der er i haven, jo mere alsidig bliver den naturlige balance mellem nyttedyr og skadedyr. Insekter tiltrækker desuden andre dyr, som har dem på menuen. F.eks. fugle, som fodrer deres unger med insekter og larver, og på den måde kan holde skadevoldere som bladlus og kålorme nede, og også frøer, som spiser snegle. Det er vigtigt at sørge for føde til insekterne i alle sæsonerne. Gode insektplanter i løbet af året er blandt andet erantis, krokus, julerose, pil, frugttræer og blomstrende buske, honningløg, kløver, honningurt, røllike, lavendel, mandstro, indianermynte, timian, katteurt, sankthansurt, stolt kavaler, solhat og vedbend. Der findes mange flere, så der er rigeligt at vælge imellem.

10. Sørg for vand i haven

Det vilde dyreliv, såsom insekter, fugle, frøer og pindsvin har brug for vand og søger hen, hvor de kan finde det. Vil du øge havens mangfoldighed, bør du derfor sørge for små vandsteder, så du kan skabe gode vilkår for en naturlig balance mellem nyttedyr og skadedyr. Det kan gøres helt enkelt med en skål vand i jordhøjde. Det vil især fuglene sætte pris på. Med et par sten som landingsbane i vandet kan insekterne også være med uden at drukne. Jo mere du gør ud af det, jo mere forskelligt dyreliv kan du tiltrække. En lille dam med en vis dybde og nogle planter giver en yngleplads til guldsmede og frøer. Måske dukker en vandsalamander også op, og på den måde kan du trække liv til haven og nyde godt af at dele den med det.