Kryddersmåkager – de bedste krydrede julesmåkager

Kryddersmåkager er en klassisk julesmåkage, som smager sødt og krydret. Få den bedste opskrift her!

Kryddersmåkager er en klassisk julesmåkage, som smager sødt og krydret. De er nemme at stikke ud i mønstre, og her har vi forvandlet dem til snefnug og pyntet dem med citronglasur.

Torsdag, 13. december 2018 - 11:22 - af Cecilia Fahlström / Foto: Stine Christiansen.
En klassisker i kagedåsen til jul er de sprøde kryddersmåkager, som smager af julens bedste krydderier. De spreder ægte juleduft i hele huset og juleglæde i maverne! Vi har tryllet den klassiske kryddersmåkage-dej om til søde snefnug, men du kan naturligvis også bruge dejen til at udstikke kagemænd og kagekoner med de mindste i familien.
 
 

Det skal du bruge til kryddersmåkager:

(40-60 stk., afhængigt af størrelse) 
 
  • 100 g blødt smør
  • 70 g brun farin
  • 50 g sukker
  • 110 g lys sirup
  • 2 tsk. stødt ingefær
  • ½ tsk. stødt muskatnød
  • 2 tsk. stødt kanel
  • ½ tsk. stødt kardemomme
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver

Julebag: Sådan bager du de bedste julesmåkager

Citronglasur:
  • 50 g flormelis
  • ½ dl citronsaft

Sådan laver du kryddersmåkager:

  1. Hæld smør, brun farin, sukker og sirup i en skål, og rør det sammen.
  2. Sigt de øvrige ingredienser sammen i en anden skål, og hæld det i smørblandingen lidt efter lidt, imens du rører.
  3. Ælt dejen sammen, pak den ind i køkkenfilm, og læg den i køleskabet et par timer.
  4. Tænd ovnen på 175°.
  5. Tag dejen ud af køleskabet, og ælt den igennem med hænderne.
  6. Rul den ud på et meldrysset bord, og udstik snefnug, stjerner eller andre figurer i forskellige størrelser. Placér dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 8-10 minutter.
  7. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af på en bagerist.

(fortsættes herunder)

Citronglasur:
  1. Hæld flormelis i en skål.
  2. Opvarm citronsaften i mikroovnen eller i en gryde, og hæld den i flormelissen lidt ad gangen, imens du rører.
  3. Tilsæt citronsaft, indtil du er tilfreds med konsistensen – glasuren skal være meget tynd.
  4. Dyp hver småkage i glasuren, og skrab overskydende glasur af. Servér til en god kop te eller gløgg.

Servér hvid gløgg til kryddersmåkagerne: Få opskriften her!

 

Læs også: