Aftensmad
Aftensmad
Drumsticks: kyllingelår dyppet i citron
Prøv disse lækre kyllingelår dyppet i citron, krydderier og sesam
af Anna Hedegaard
9.12.2008
Foto: Jakob Valling
- 2 citroner, usprøjtede
- 3 tsk hel sort peber
- 12 kyllingeunderlår
- 50 g sesamfrø
- Salt
- 500 g bagekartofler
- 4 spsk smør
- 200 g fetaost
- 4 spsk hakket persille (gem lidt til pynt)
- Salt og peber
Lækre kyllingelår dyppet i citron
Riv citronerne, og pres dem. Hak peberkornene groft i en morter. Vend kyllingelårene i citronskal og -saft, sesamfrø, peberkorn og salt, og mariner dem i en frysepose. Slå knude på posen, og gnid marinaden godt rundt på kyllingelårene. Lad dem marinere cirka 1 time.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Tag dem ud af posen, og steg dem i ovnen i cirka en times tid sammen med bagekartoflerne. Halver kartoflerne, når de er bagt møre, og skrab kødet ud. Skyl persillen godt. Rør kartoffelmassen med smør, smuldret fetaost og persille, og smag til med salt og peber. Drys resten af persillen over retten.