Se også
Aftensmad
Kyllingetærte med butterdejslåg
Har du før prøvet kræfter med en kyllingetærte? Denne version med butterdej, grønsager og kylling er en sikker vinder.
Af Louisa Lorang foto Rikke Westesen
1.02.2023
4 personer
Ingredienser
- 2 stilke bladselleri
- 2 gulerødder
- 1 porre
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie til stegning
- Salt og peber
- 50 g smør
- 50 g hvedemel
- 2 dl hønsebouillon
- 2 dl piskefløde
- 300 g kogt eller stegt kyllingebrystfilet
- 200 g ærter fra frost
- 1 spsk. frisk timian
- 1 rulle fersk butterdej
- 1 æg til pensling
Sådan laver du kyllingetærte med butterdejslåg
- Rens bladselleri, og skær den i tynde skiver.
- Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i tern.
- Rens porre, og pil hvidløg. Hak begge dele fint.
- Steg alle grøntsagerne i olie i en stor, dyb pande. De skal ikke tage farve, men falde let sammen.
- Krydr dem med salt og peber. Tag grøntsagerne af panden, og læg dem til side på en stor tallerken.
- Smelt smør i den samme pande. Pisk mel i. Tilsæt langsomt bouillon under piskning. Pisk, til saucen er glat. Tilsæt fløde, og lad saucen simre i 4-5 minutter.
- Tænd ovnen på 220°.
- Skær kyllingefilet i strimler. Vend kyllingestrimler, grøntsager og ærter i saucen. Skyl og pluk timian.
- Kog saucen op, og smag til med timian, salt og peber. Fordel fyldet i en tærteform. Rul butterdejen ud, og læg den forsigtigt over fyldet.
- Klem overskydende dej sammen rundt i kanten. Klip et par små huller i midten af butterdejslåget, så damp kan slippe ud.
- Pisk æg med 1½ spsk. koldt vand, og pensl butterdejslåget.
- Bag tærten i ovnen i ca. 20 minutter, til den er flot gylden. Servér den lun, evt. med en grøn salat til.
Tip
Har du ikke en rest kylling, kan du koge to kyllingebrystfileter. Som et vegetarisk alternativ kan du bruge blomkål delt i mindre buketter.
Se i videoen herunder, hvordan du blindbager din tærte: