Se også
Kød og fjerkræ
Nem forret: Carpaccio med rucola og oliven
Forret på 10 minutter? Prøv en nem forret med kalve-carpaccio, rucola og oliven. Få den superlette opskrift lige her.
af Camilla Zarah Lawes / Foto: Bjørn Jakobsen
16.03.2022
Start aftenen ud med en delikat forret, som oven i købet er let at lave. Dine gæster vil elske den, og du vil elske, at den ikke tager mere end 10 minutter at lave, når du først har alle ingredienserne. Carpaccio er tynde skiver af kød, i det her tilfælde kalv, som du anretter på en tallerken. De tynde skiver gør carpaccioen ideel som forret, og i Italien bliver den ofte serveret som antipasto, forret, eller secondo, andenret, efter fx risotto.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Carpaccio er en nem forret til dine gæster
En forret med carpaccio tager ikke lang tid at lave. Du kan købe carpaccio i de fleste supermarkeder eller hos din lokale slagter, og derefter skal du blot finde ud af, hvilket tilbehør/topping du ønsker. Du kan fx lave carpaccio med oliven, basilikum og bagte tomater. En ret, som italienerne kalder carne all'albese (kød som i Alba). Når du serverer en klassisk carpaccio mødes umami, syre, skarphed og bitterhed på en tallerken. Alt i alt den perfekte, lette forret.Opskrift på carpaccio med rucola og oliven
Antal: 6 personer Sådan laver du carpaccio med rucola og oliven- Ca. 400 g tynde skiver inderfilet af kalvekød
- saft og skal af
- 1 usprøjtet citron
- 4 spsk. olivenolie
- 50 g parmesan
- Salt og peber
- 1 bakke rucola
- 2 spsk. olivenolie
- ½ glas små oliven med sten
- Godt brød
Sådan laver du carpaccio med rucola og oliven
- Anret kødet på 6 tallerkener i et fladt, taglagt mønster.
- Dryp med citronsaft og olivenolie, og drys med fintrevet citronskal og friskhøvlet parmesan. Krydr godt med salt og peber.
- TOPPING: Skyl og tør rucola, og vend det med olivenolie.
- Anret rucolaen midt på kødet. Fordel lidt oliven ovenpå.
- Servér straks med brød til.
Se også