Brød & Boller

Små stenalderbrød med lakrids

De små stenalderbrød med et strejf af lakrids er en sund og skøn snack, som du kan snuppe på farten eller tage med i picnickurven.
Opskrift og 11.04.2017 foto: Inge Skovdal/skovdal.dk. Regi: Staub og Gense.
Små stenalderbrød med lakrids

Stenalderbrød er baseret på nødder, kerner og frø – og helt uden mel. Det kan derfor bruges som et glutenfri alternativ til almindeligt brød, men også blot til en afveksling på frokostbordet, i madpakken – eller når du har brug for en snack i løbet af dagen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Bag stenalderbrød til denne skønne forårstapas

Det skal du bruge til små stenalderbrød med lakrids:

6 personer

  • 75 g græskarkerner
  • 125 g mandler
  • 150 g solsikkekerner
  • 100 g sesamfrø
  • 100 g hasselnøddekerner
  • 75 g hørfrø
  • 5 æg
  • 2-3 spsk. grov lakridspulver
  • 1 dl olivenolie

Prøv også: Groft landbrød med kerner

Sådan gør du:

  1. Rør alle ingredienserne sammen i en skål. Smør små forme med lidt olie, og hæld dejen i.
  2. Bag brødene i varmluftovn ved 160° i 35 minutter. Når brødene er afkølet lidt, tager du dem ud af formen og afkøler dem helt på en rist.

TIP Brødene holder sig fint i mange dage.

Læs også: Kvinde, kend dit mel!