Brød & Boller
Brød & Boller
Sommerflutes med persille
Giv sommerens grillmenu en sprød opdatering, og udnyt sæsonen for friske, danske krydderurter. Vi giver dig opskriften på lækre sommerflutes med persille, som du kan servere til både forretten og hovedretten!
opskrift og
21.05.2015
foto: Inge Skovdal
Sommeren nærmer sig og dermed også sæsonen for friske, danske grøntsager og krydderurter. Vi har derfor kreeret et lækkert madbrød med sommerfrisk persille, der både kan spises til forretten og hovedretten. Server dit sommerflutes med persille som tilbehør til en kold suppe eller til sommerens grillmenu, som en ny og spændende måde at servere brød på.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Prøv også: Baguettes med rosmarin
Sommerflutes med persille
Antal personer: 4.
- 25 g gær
- 5 dl koldt vand
- 350 g hvedemel
- 325 g sigtemel
- 2 fed hvidløg, presset
- 1 håndfuld persille, finthakket
- 1½ spsk salt
- 1 løg
FÅ MERE INSPIRATION TIL SOMMERMADEN MED ISABELLAS!
Sådan laver du sommerflutes med persille:
- Opløs gæren i det kolde vand. Bland mel, presset hvidløg, finthakket persille og saltet i.
- Lad dejen hæve til næste morgen i en stor skål i køleskabet.
- Skær løgene ud i tynde ringe. Hæld dejen ud på et tyndt lag mel blandet med løgringene.
- Skær dejen i 6 stykker, og stræk dejen til lange flutes med løgringe udenpå.
- Læg dem på en plade med bagepapir, og lad dem hæve ca. 15 minutter.
- Vrid dem et par gange, inden du bager dem i ovnen i ca. 15-20 minutter ved 250°.
Inspiration: 10 søde sommerlagkager
Tip: Du kan sagtens bage dine flutes dagen før. Sørg blot for, at du opbevarer dem i en tætsluttende pose.
Udnyt det danske sommervejr, og sæt en af vores 10 grill-favoritter på menuen, når måltidet skal nydes under åben himmel: