5 desserter du kan lave i sommerhuset

Ingen sommerferie uden søde og kølige forfriskninger, og derfor heller ingen sommerhustur uden dessert. De fleste af os foretrækker dog hængekøjen frem for at stå foran komfuret i sommervarmen, og desserten må derfor gerne lave sig selv. Her har vi samlet nogle tips til, hvordan du kan pakke tasken til sommerhuset, så du nemt kan trylle en dessert frem, når den søde sult melder sig.

Læs også: Chokolademousse i tre lag!

Det er ikke nogen svær opgave at sørge for gode desserter til sommerhuset. Det vrimler med søde sommerbær i Danmark for tiden, og de er derfor oplagte til at medbringe i sommerhuset.
Overvej også at lave noget anderledes drys, evt. en sød og knasende müsli, som du kan anvende til både din morgenmad og din dessert. Brug den som knas på din vaniljeis eller i en blanding af frugt, vaniljecreme og lidt hakket chokolade, og du har en perfekt sommerdessert.

Læs også: 10 lækre opskrifter med hindbær!

Det er kun din fantasi, der sætter grænser for, hvad du kan servere af søde sager i sommerhuset. Har du køleskab og fryser i dit sommerhus, kan du stort set servere hvad som helst. Nedenunder har vi samlet nogle gode råd til, hvad du kan tænke over, når du skal købe ind til desserterne i sommerhuset:

• Vaniljeis - den smager godt sammen med det meste.
• Toppings i form af guf, flødeboller, marmelade, frysetørrede hindbær eller lakridspulver - stil det på bordet og lad gæsterne kreere sin egen is.
• Frugt og bær - skær lidt frugt ned og bland de forskellige slags sammen i en skål og server sammen med is eller vaniljecreme.
• Koldskål, som du hurtigt kan servere sammen med kammerjunkere, eller lav din egen müsli hjemmefra i stedet.
• Yoghurt. Blend den sammen med frugt, müsli og lidt chokolade, og server en kold og forfriskende dessert.

Læs også: Hjemmelavet is på 20 minutter!