Desserter og kager

Chokoladepære med chokocrumble og vaniljeis

En lækker dessert fra Michelin-restauranten The Kitchin. En sprød kiks og lidt ristede pistacienødder sætter prikken over i'et.
af Lage Stone, Foto: Hans Rooth 2.04.2012

(4 personer)

4 pærer
200 g mørk chokolade 70 %
200 g sukker
saft af ½ citron
en god vaniljeis
50 g pistacenødder

Chokoladecrumble:
145 g smør
145 g mel
130 g sukker
45 g kakao

Hæld sukker, hakket chokolade og citronsaft i en gryde og kog det op til det er smeltet sammen. Skræl og udkern pærerne, så de stadig er hele. Porcher pærerne i chokolademassen i 30-35 min. Kog chokolademassen ind og glaser pærerne med den tykke chokolade.

Chokoladecrumble: Bland smør, mel, sukker og kakao til en smuldredej. Læg smulderet på en smurt bageplade og bag det ved 120° i 35-40 min. til det er sprødt. Server pæren med en kugle vaniljeis på en bund af chokoladecrumble. Pynt med hakkede, ristede pistancenødder og evt. en sprød kiks eller vaffel.

Se også andre opskrifter fra The Kitchin:


Kammusling med strandkål Lammemørbrad med kartoffelfondant, løgconfit, løgringe og spyd med lever og nyre