Clafoutis med rabarber
Clafoutis lyder sofistikeret, men det er faktisk meget nemt og hurtigt at lave clafoutis. Oprindeligt laves clafoutis med kirsebær, men du kan i princippet lave den med lige den frugt, du ønsker, bare frugtstykkerne er små nok.
SE OGSÅ: Grød med rabarber og jordbær
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Denne clafoutis er med rabarber, og som altid, når rabarber er indvolveret i en kage, tilfører rabarberne også en dejligt frisk syrlighed til denne clafoutis.
Clafoutis med rabarber
Antal: 8 personer
Det skal du bruge:
- 400 g rabarber
- 2½ spsk rørsukker
- 3 dl sødmælk
- 3 æg
- 2 spsk rørsukker
- ½ vaniljestang
- 3 dl hvedemel
- 2 spsk smeltet smør
- lidt flormelis
Sådan laver du clafoutis med rabarber
Fyld:
- Skær top og bund af rabarberne, og skyl dem.
- Skær stænglerne i små terninger
- Drys dem med lidt rørsukker og lad dem trække i 15 min.
Dej:
- Rør mælk, æg, sukker, vaniljekorn og mel sammen med halvdelen af det smeltede smør.
- Rør til dejen er glat og uden klumper.
- Smør et ovnfast fad på ca. 20 × 20 cm, og hæld et tyndt lag dej i bunden.
- Sæt det i ovnen ved 180° i ca. 5 min.
- Tag fadet ud, og fordel rabarberne ud på dejen.
- Dæk rabarberne til med den resterende dej, og bag din clafoutis i yderligere 30 min., eller indtil kagen er fast og gylden.
Giv den nybagte clafoutis et drys flormelis, og server straks, mens clafoutisen stadig er lun, evt. med en god vaniljeis, sorbet eller flødeskum til.
TIP: Du kan bage clafoutis dagen før og lune den på serveringsdagen. Prøv også at lave clafoutis med kirsebær, ribs, stikkelsbær, solbær eller hindbær.
SE OGSÅ: Rabarbersaft