Desserter og kager

Hvid chokolademousse

Servér hjemmelavet hvid chokolademousse med drys af hakkede nødder.
af Camilla Zarah Lawes / Foto: Columbus Leth<BR>Opskrift fra <a href="http://www.femina.dk/" target="_blank"><u>www.femina.dk</u></a> 6.05.2009
Hvid chokolademousse

Hvid chokolademousse er en lækker variant af den klassiske dessert chokolademousse. En treat for alle der elsker hvid chokolade.

Hvid chokolademousse ser rigtig flot ud serveret i portionsanretninger i caféglas, pyntet med de grønne pistacienødder og flager af mørk chokolade.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvid chokolademousse

4 personer

Det skal du bruge
150 g hvid chokolade, groft hakket
2½ dl piskefløde
6 æggeblommer (3 bægre pasteuriserede)
50 g rørsukker

PYNT:
2 spsk. hakkede pistacienødder
50 g mørk chokolade

Hvid chokolademousse med mini-macarons. Er du også helt solgt? Få opskriften her

Sådan gør du
Smelt chokoladen meget forsigtigt over et vandbad. Pisk fløden til skum, og stil det til side. Pisk æggeblommerne hvide med sukkeret, og rør den smeltede chokolade i. Vend flødeskummet i chokoladeblandingen lidt ad gangen.

Fordel chokolademoussen i 4 portionsskåle, og stil dem på køl i minimum 4 timer. Servér den kolde chokolademousse med drys af hakkede nødder, og høvl lidt chokolade over med en tyndskræller.

Server chokolademoussen som afslutningen på en skøn middag i godt selskab.

Se FORSLAG TIL MENU